Jeg mener, at man skal kunne lave billeder i andre folks hoveder, og at man skal have timing. Der er en eller anden udefinerbar gnist, en slags inspiration der springer, når folk bliver fanget af en historie, og jeg tror man skal have fornemmelsen for hvornår og hvordan gnisten springer.Der er et helt rigtigt og mange forkerte eller dårlige tidspunkter at fortælle en historie på, og jeg kan mærke det i kroppen. Jeg kan se, hvordan det spreder sig på min tilhørers ansigt, at der er et flow mellem os. Det er ligesom at vide, hvornår man kan krydse en stærkt befærdet vej. Der er et hul i bilstrømmen, ligesom der er det helt rigtige øjeblik og den helt rigtige måde at starte en given historie.