Kommentarer til: Underlegen litteratur

Af: Janus

Janus — Tue, 30 Sep 2008 13:54:13 +0000

Det er forresten sjovt, at du nævner digte. Jeg har altid syntes, at digte og sf har noget tilfælles i de krav, de stiller til læseren – man skal tillære sig nogle forudsætninger for at læse det “ordentligt”.
Jeg læste selv en del digte i mine unge dage, men altså kun i den ende, hvor der var instant pay-off (ahh, William Blake). Selvfølgelig kan man læse dem endnu bedre med forudsætningerne, men de fungerer også uden. Så er vi tilbage ved det “skæringspunkt”, jeg nævnte ovre på Horrorsiden, hvor man går fra mainstream-appeal til genre-yndere.

Af: Janus

Janus — Tue, 30 Sep 2008 13:49:20 +0000

Du har ret, en sådan diskussion kan lynhurtigt degradere til “Hvorfor får vi ikke nok respekt?!” hvilket er ganske kedeligt. På den anden side er det selvfølgelig også bare irriterende, når folk lufter deres fejlagtige antagelser om ens hobby, så det er vel forståeligt nok. Mere ondt gør det, når folk har ret i deres antagelser
Men faktisk synes jeg, at det er mest interessant at diskutere folks holdning til børnelitteraturen (vi andre er voksne mennesker, vi kan vælge at se stort på, hvad folk synes om vores læsevalg). Den står med en større udfordring end voksenlitteraturen, uanset hvilken genre den så er i. Den skal interessere folk, der ingen forudsætninger har – voksenlitteraturen har en masse, den kan bygge videre på. Hvis man nedprioriterer børnelitteraturen, nedprioriterer man også de kommende voksenlæseren.
Hmmmm, jeg er vist blevet skadet af at bo sammen med en børnebibliotekar

Og skænderierne er altid sjove. Det blev også lidt sjovt for mig, da jeg opgav min forestilling om, at modparten ville diskutere. Tror måske, at det var ved at blive til et stykke performancekunst

Af: Jesper Rugård

Jesper Rugård — Tue, 30 Sep 2008 12:33:10 +0000

Egentlig en spændende diskussion, men nogen gange har jeg svært ved at fatte at voksne mennesker kan blive ved med at bruge tid på at beklage sig over at andre voksne(?) mennesker mener at førstnævntes interesser kun er for børn. For det første er det et fåtal jeg møder, der har den tilgang. De fleste læser en eller anden form for genre-fiktion (eller ser den, eller spiller den…), og så bliver det mere noget stammeagtigt noget, “min genre er bedre/mere rigtig end din”. Måske er der et par stykker på parnasset, der synes man kun skal læse Tolstoy (eller ham med D (som jeg ikke lige kan stave til)), men hvem bryder sig egentlig om det? Om noget så har den “seriøse” litteratur det endnu sværere end genrene – se bare digtsamlinger eller eksperimenterende litteratur (jeg fik aldrig læst auricula færdig f.eks), de sælger om muligt endnu værre. Men der er klart også nogle elementer af kliché. jeg kunne tænke mig man begyndte at bryde, ønsker også mere dybe fortællinger, der rækker ud over tjubang elementerne, det kunne der sagtens skrives i horror/fantasy/sf regi.

Men om ikke andet, så er skænderierne da altid sjove at følge med i – og du træder da noget i karakter her.