Ulydighedens evangelium online
Jeg kan huske oplevelsen af at forlade biografen efter Matrix – det var en hårdtslående oplevelse. Jeg husker fryden ved at finde ud af, at den var første del i en trilogi – og tænkt som oprindelseshistorien i en superheltehistorie.
Hvad jeg ikke bryder mig så meget om at huske er naturligvis, at der også blev lavet et par fortsættelser.
Men hvorom alting er, kan man ikke komme uden om, at Wachowski-brødrene fik stor indflydelse med trilogien. Den blev diskuteret vidt og bredt – og bl.a. skrev Rune Engelbreth Larsen bogen “Matrix og ulydighedens evangelium”. Den har han nu lagt online, så man kan læse den i sin helhed.
Matrix og ulydighedens evangelium er en rejse i Matrix-universet, der ser nærmere på, hvor film-trilogiens underliggende lag fører hen. Filmenes symboler og referencer afkodes element for element, og bogen gennemgår en række forskellige bud på, hvad meningen egentlig kan være med de mange mysterier og paradokser, som har fængslet biografgængere verden over.
Find bogen på Humanisme.dk – og så kan man jo lige genlæse Flemming Raschs anmeldelse fra Himmelskibet. Nyheden er fundet via Momiblog.






Jeg har selv købt og læst bogen, da den udkom, da jeg er stor fan af matrix filmene(især 2eren mener jeg er undervurderet og bedre end mange siger, synes selv 2eren er bedre end 1eren.
Ved du hvorfor Rune Engelbreth ligefrem vil forære bogen væk nu?
MVH Christopher
Tror egentlig, der er meget god pointe i det. Den fysiske bog bliver ikke solgt længere, så der kommer ikke penge ind ad den vej – i stedet kan han score noget trafik og net-valuta ud af det.
Momiblog diskuterer det også.