Skriv en sf-novelle – og få den udgivet
Science Fiction Cirklen (SFC) påtænker at udgive en ny original dansk novellesamling til næste sommer.
Erwin Neutzsky-Wulff har påtaget sig at redigere den, og dermed også udvælge historierne og skrive indledning til dem.
Novellesamlingens navn bliver bestemt senere, men skriv ’Nye danske SF noveller’ i Subject – Overskrift, eller hvad det hedder i dit mailprogram.
Praktiske regler:
Afleveringsfrist 31/3 2007
Omfang: fra 2.000 til 5.000 ord er hvad vi mest forventer, men fra 1 ord og op til MAX. 10.000 ord (50.000 tegn) svarende til ca. 35 sider i vores bogopsætning – nemlig ca. 300 ord pr. side – er ok.
Novellen skal være science fiction.
Sendes i Word til enw@enw.dk
Vedhæft et par ord om dig selv, der kan benyttes i indledningen til novellen (for at få et ensartet præg på bogen har Erwin lovet at skrive alle indledningerne, men det er selvsagt godt at have faktuelle oplysninger om forfatteren at gå ud fra).
Teknisk:
Copyright for novellen tilhører selvsagt stadig forfatteren.
HVIS en novelle indsendes til konkurrencen må den ikke offentliggøres på anden måde før konkurrencen er slut og novellesamlingen udgivet (eller opgivet).
Så snart Novellesamlingen er udgivet (eller opgivet) har forfatteren fuld ret til at søge sin novelle udgivet andetsteds.
Hvis der er yderligere spørgsmål så send dem til enw@enw.dk eller formand@sciencefiction.dk
Carl-Eddy Skovgaard
Formand for SFC
NB!
Bemærk ENWs uddybning i kommentarerne
ANG. ”SCI-FI-KONKURRENCEN”
Jeg har modtaget en del henvendelser fra folk, der er interesserede i at deltage, men lige skal have opklaret et par punkter, inden de dypper pennen, hvilket er absolut forståeligt – hvem gider skrive til papirkurven? Da der er mange sammenfaldende spørgsmål, finder jeg det endvidere mest hensigtsmæssigt at behandle dem under et.
For det første er der kun tale om en KONKURRENCE i den forstand, at der bliver foretaget et udvalg (af mig) af de indsendte bidrag. Der uddeles altså ingen præmier, første- eller andenplads eller lignende, en praksis, jeg må tilstå, jeg altid har fundet temmelig idiotisk – hvad er ”bedst”, Shakespeares HAMLET eller Mona Lisa?
Derimod kan man naturligvis sagtens opstille kvalitetskriterier med hensyn til stil, opbygning og så videre, især hvis man selv er fagmand og kan se på værket som et spisebord, der er vindt eller ikke vindt, og ikke på, hvor mange ben det har, eller om man kan lide farven. Når det gælder bedømmelsen af litteratur, er indholdet bedøvende ligegyldigt – en fire hundrede siders beskrivelse af en potteplante eller opfordring til at gasse jøder kan være stor kunst – en kendsgerning, der ofte undslipper ikke-fagfolk, der meget forståeligt går efter, hvad de kan lide (at mange af dem bliver dagbladskritikere, er så blot så meget desto mere beklageligt).
Som sagt er denne antologis formål at fungere som en si, der udskiller det ud fra et rent teknisk synspunkt uformående, eftersom litteratur er teknik (i modsat fald ville der være fem millioner forfattere i Danmark). Resten kan så forhåbentlig få den opmærksomhed, den fortjener.
Et genkommende spørgsmål er, hvordan den definerer genren, idet jeg som redaktør er forpligtet på at kassere bidrag, der ikke falder ind under denne definition. I sidste ende er det naturligvis min vurdering, om et bidrag kvalificerer eller ej, men jeg vil da godt give et vejledende slag på tasken.
Jeg vil opfatte en fortælling som science fiction, hvis den tager udgangspunkt i de mulige konsekvenser af en videnskabelig disciplins fremtidige udvikling. Derudover er der frit slag.
Dette forhindrer naturligvis ikke, at man kan tale om flere ”grader”. En fortælling om udfaldet af et hypotetisk eksperiment må således siges at være ”mere” science fiction end en, der blot henlægger særdeles jordiske psykologiske og sociale problemer til en anden planet.
Selv om jeg klart foretrækker den første kategori frem for den anden, vil jeg bestræbe mig på ikke at lade denne fordom indgå som udvælgelseskriterium. Endelig skal jeg (da også dette har været oppe at vende) bemærke, at det, at en tekst er sofistikeret litterær, naturligvis ikke diskvalificerer den som SF – JAMES JOYCE ville have skrevet eminent science fiction!
Et andet spørgsmål går ud på, om man kan forvente kritik og forslag med det formål at forbedre kvaliteten på de indsendte bidrag. Svaret er et klart nej.
Forfatternes integritet vil ikke på nogen måde blive anfægtet (også selv om de selv skulle ønske det). Hvis noget er dårligt, bliver det kun endnu dårligere af, at andre blander sig.
I øvrigt er det ikke min opgave at lære folk at skrive – kun at konstatere, om de kan. Bliver en novelle antaget, bliver den antaget AS IS.
Der vil blive læst en afsluttende almindelig korrektur – men ikke af mig. Jeg skal i den forbindelse sige, at en overholdt retskrivning er en forudsætning for, at man kan få nogen til at læse ens værker – også redaktører.
I øvrigt vil manuskripter med stavefejl naturligvis også uundgåeligt udvise sprogfejl – kort sagt: Vedkommende kan ikke skrive. Så hvis du tilhører skolen af DU KAN VÆL FORSDÅ VA JEG MENER, skal du ikke ulejlige dig (eller mig).
Endelig virker det, som om en del har ting liggende i skuffen, som bare lige skal skrives om. Det vil jeg på det bestemteste fraråde, selv om det naturligvis ikke er noget, jeg har nogen mulighed for at kontrollere, hvis det ikke har været offentliggjort andetsteds.
I THINK THAT ABOUT COVERS IT. Så: Ikke mere hyggesnak med redaktøren – derimod vil han meget gerne snart se nogle gode historier!
Med Venlig Hilsen
Erwin Neutzsky-Wulff
“Når det gælder bedømmelsen af litteratur, er indholdet bedøvende ligegyldigt – en fire hundrede siders beskrivelse af en potteplante eller opfordring til at gasse jøder kan være stor kunst …”
Det kan du vel ikke helt mene: Jeg forstår hvad du siger mht spørgsmålet om fagmandens bedømmelsen af forfatterens tekniske formåen. Hvis vi sammenligner med musik, ville heller ingen vel komme i tanker om lige at give et nummer til bedste på klaver uden at have brugt flere år på at beherske dette instrument, men den tekniske formåen er vel ikke NOK: En pianist kan spille et meget vanskeligt, men stadigvæk totalt kedeligt og artistisk set helt indholdstomt stykke på klaver, så alle fagfolk må beundre hans tekniske formåen – men man kunne også ønske sig, at han brugte den tekniske formåen til noget bedre.
Sagt på en anden måde: Den tekniske formåen er vel bare noget, man simpelt hen bør tage for givet i et litterært værk, for at det overhovedet er værd at beskæftige sig med; og det, værket herefter skal bedømmes på, er hvad denne tekniske formåen så bliver brugt til …?
Udøvende kunst er naturligvis uden relevans for dette spørgsmål i og med, at den er rent imitativ. Et værks budskab må tages for givet, eftersom alle har et eller andet at sige.
Bedømmelsen afhænger altså udelukkende af, i hvilken udstrækning de er i stand til at formidle det. Nej, en blikkenslagers gode intentioner er uden betydning – men mange amatørblikkenslagere vil af indlysende påstå det modsatte.
Med hensyn til amatørpianisters selvkritik – det kan DU vist ikke mene. Dilettanter er man nødt til at skyde.