Science fiction på Folkeuniversitetet
Som Carsten nævnte i en kommentar for noget tid siden, har Københavns Folkeuniversitet nu offentliggjort en foredragsrække om science fiction – forelæserne bliver Michael Cotta-Schønberg, seniorforsker, ph.d. Bertil F. Dorch, lektor, fil.dr. Cynthia M. Grund, cand.polyt. Christian B. Knudsen og ph.d.-stipendiat og cand.mag. Carsten Fogh Nielsen.
Og emnerne:
Science fiction er en del af den moderne populærkultur, men ud over underholdningsværdien kan science fiction også bruges til at stille spørgsmålet “Hvad nu hvis?”. Desuden kan science fiction være med til at motivere både unge og gamle til at interessere sig for videnskabelige emner og samfundsudviklingen. Sci fi kan også inspirere ingeniører og videnskabsfolk til at flytte grænserne for, hvad der i øjeblikket er teknologisk muligt. Sidst, men ikke mindst, handler megen science fiction om humanisme, dvs. om spørgsmålet “Hvad vil det sige at være menneske?” I forelæsningsrækken skal vi beskæftige os med, hvad videnskaben kan lære af science fiction, og se på, hvordan samfundet er blevet påvirket af tanker fra science fiction-verdenen.
Endnu en gang må jeg tavst bande over at bo i Fredericia. Jeg har tidligere hørt Cynthia M Grund, og hvis resten holder samme niveau, bliver det spændende.
Tidspunkter og mere på Carstens Use of Weapons.





