Rigtig litteratur
Filoffen sendte et link (og tak for det) til denne artikel i Times Online: Why don’t we love science fiction?
“The truth is,” Aldiss has written, “that we are at last living in an SF scenario.” A collapsing environment, a hyperconnected world, suicide bombers, perpetual surveillance, the discovery of other solar systems, novel pathogens, tourists in space, children drugged with behaviour controllers – it’s all coming true at last. Aldiss thinks this makes SF redundant. I disagree. In such a climate, it is the conventionally literary that is threatened, and SF comes into its own as the most hardcore realism.
Debatten fortsætter også på Information.
jeg plejer ellers ikke at cross-poste, men nu lægger jeg den lige her også:
er det nu også så galt..? som inkarneret sf-læser (jeg bryder mig ikke om udtrykket sci-fi, eller ‘skai-fai’ som nogle danskere siger) siden starten af 70′erne, forekommer det mig at genren i dag er nøjagtig lige så respekteret som al anden genrelitteratur, at forfatterne modtager nogenlunde de samme forskud og procenter som de fleste andre og, hvad der vel er det væsentligste, genrens formsprog er i dag en integreret del af den litterære offentlighed (eller hvad man nu skal kalde den størrelse..?)
og aldiss har jo ret; den form for sf der blev skrevet i sidste halvdel af forrige århundrede er blevet indhentet af virkeligheden og der skal noget nyt til… neal stephenson og jonathan lethem har gang i noget og der er sikkert mange andre (jeg er ikke længere så inkarneret, som jeg var dengang, hvor jeg abonnerede på locus og fulgte med i hvad der udkom måned for måned…)
at organiserede sf-fans stadig føler sig forsmåede og uglesete er lidt af en gåde for mig… hvad skal der til for at gøre dem glade..? en posthum nobelpris til isaac asimov..?
Jeg sad og ville skrive et eller intelligent ovre på Information… men tror egentlig bare, at jeg i store træk er enig med dig.
Kigger man på det sf, der udgives på dansk i dag, er en meget stor del af det jo rent faktisk af den “litterære” slags (defineret som: den slags, hvor salgsafdelingerne ikke nævner ordet science fiction) – det er måske ikke lige det, folk tænker på, når de siger sf, men det behøver ikke forhindre dem i at være gode.
og det hører jo med til helheden, at der sælges ENORMT meget sf på engelsk i danmark (og resten af norden for den sags skyld), faktisk så meget, at min seneste amerikanske bogpusher udmærket vidste hvor nyborg ligger…
Jeg er også sådan lidt loren ved om der nu findes offentlige autodafeer af science fiction-værker. Jeg ved godt at nogen kritikere mener det er under lavmålet – det kan man se hver måned ¨på ansible.co.uk, men ellers så er science fiction tankegangen relativ almindelig. Hvad der selvfølgelig er ugleset er alle de mere fantatiske tilgange til science fiction: Dem der kun beskæftiger sig med denne ene genre, dem der udelukkende læser (eller ser) en serie. Derimod er læsning som fritidsbeskæftigelse ikke specielt i højsædet, og hvis man læser klasikere, så bliver folk fjerne i øjnene, og spørger om man læst en svensk krimi.
Det var så lidt.
Og jeg er, som så ofte, enig med Klaus.