Otto på udstilling

26. oktober, 2009

Jeg har tidligere skrevet om Anders Brønseruds superbe serie Otto – og vil også gøre opmærksom på, at man bør smutte omkring Museet for Samtidskunst i Roskilde, hvis man er i nærheden. Her finder man ikke blot originaler af Vilhelm Hansen, Peter Madsen og Sussi Bech, men også et helt nyt Otto-epos (okay, det stumme palindrom er måske ikke så episk, men det lyder godt) på tretten store plancher – og en lille Otto-bog i begrænset oplag, med den vidunderligt suggestive titel “Darwin Clementine”.

Udstillingen løber frem til den 15. november – og som en bonus fortæller Brønserud, at der er to nyt Otto-bøger under produktion til udgivelse i 2010 – turde man foreslå at få dem ud i julehandlen. Midt i al denne finanskrise har folk brug for noget, der har det værre end dem selv.

2-994-web-Otto-297

Tags: , ,

Læg et svar