Fantasy-markedet i Danmark

Ovre på Fantastiks forum skriver Kathrina Martinsen:

Jeg hedder Kathrina Martinsen, og jeg er specialeskrivende ved The Robert Gordon University i Skotland. Emnet er en undersøgelse af det danske marked for fantasy-litteratur, og jeg har i den forbindelse sammensat et online spørgeskema. Størstedelen af spørgsmålene omhandler dine læsevaner generelt, så selv, hvis du ikke læser fantasy, er dine svar meget nyttige for mig

Hun har et længere spørgeskema liggende her. Jeg vil ikke sige, at alle spørgsmålene er helt rigtigt formuleret, men de fik mig alligevel til at tænke lidt over situationen. Så her nogle tanker (og naturligvis en opfordring til, at man selv besvarer, hvad enten man læser genren eller ej):

Fantasy på dansk er hovedsageligt for børn, hvilket er både godt og skidt. På den ene side læste jeg gerne nyere, amerikansk fantasy på dansk (læser det lige så gerne på originalsproget, men når det bliver oversat, har jeg en ekstra grund til at lægge det øverst i den næsten uoverskuelige bunke af bøger, der bør læses), hvilket der ikke er stor chance for – men på den anden side håber jeg, at der uddannes en helt ny generation af læsere, som er vant til at begå sig inden for den fantastiske litteratur; en investering i vores litterære fremtid (og hvis de så bare gad læse science fiction også).

Det skal dog siges, at forlagene har fanget, at der også er en del voksne læsere til fantasy-genren, så der i høj grad satses på titler, der kan betegnes som crossover/kidult – altså bøger, som forhåbentlig kan læses med lige stor glæde af børn og deres forældre (en del kan ses på Fortællingen.dk. Det kan være forfattere som Philip Pullman, Angie Sage, Garth Nix, Clare B. Dunkle og andre).

Kigger man på det sidste stykke tids udgivelser efter titler, som markedsføres direkte til voksne, er det ikke, fordi forfatternavnene ligefrem står i kø: Stephen King med “Det mørke tårn”, Saga Borg (forfatter-kollektiv) med “Jarastavens vandring”, Johanne Hildebrandt med “Sagaen om Valhal”, Susanna Clarke med “Jonathan Strange og Mr. Norrell”, Christian Haun med “Jor” og Tolkien med diverse “Ringenes herre” og relaterede. Det er et sølle udbud, omend man kan trække Haun frem i lyset, fordi den er en god bog, som forstår at be- og udnytte genren, og Clarkes murstensroman, fordi den blev oversat hurtigt og markedsført bredt.

Men det største materiale er altså at finde på de yngre læseres hylder, og her gør nogle enkelte trends sig gældende (som jeg ser det).

>> Pigerne har gjort deres indtog på markedet: der er udkommet en del tøsefantasy (for nu at bruge et udtryk, uden det behøver indebære negative konnotationer), såsom Anne McCaffrey (som jo forresten kommer på Eurocon 2007), Tamora Pierce og førnævnte Dunkle. Det er en naturlig udvikling, idet piger i alderen 12-16 og deres bedstemødre statistisk set er landets mest læsende mennesker.

>> Trilogier, trilogier, trilogier. Til tider kan man forbande Tolkien for, at man nu om dage åbenbart ikke kan skrive en fantasy-roman, uden den skal pustes op og fordeles over tre bøger. Og de unge læsere skal desværre opdrages til det samme. Det seneste stykke tid har vi set masser af serier påbegyndt på dansk, f.eks. Garth Nixs “Abhorsen”, PB Kerrs “Lampens børn”, Jonathan Strouds “Bartimæus”, Christopher Paolinis “Eragon” og så videre. Heldigvis er forlagene på det sidste også begyndt at afslutte serierne (jeg frygtede noget af en boble, der kunne briste).

>> Rædslen! Der er begyndt at komme titler, som iblander en del horror, både overnaturlig og mere melodramatisk á la Phantom of the Opera – umiddelbart kan jeg pege på Horowitz’ “Ravneporten”, Ogilvys “Hævn over hadmunken” og Huntingtons “Troldmændene fra Ravenscliff”

>> Små forældreløse møgunger! Mit personlige irritationsmoment, idet fantasy på dansk for tiden er oversvømmet af børn, der blev forældreløse i en tidlig alder og havnede hos nogen, som ikke ønsker dem det bedste. Hvis så bare nogle af dem selv havde myrdet deres forældre.

Med de rigtige briller på vil jeg dog mene, at det danske fantasy-marked er ganske sundt.
Der er ikke meget for de voksne, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at de hardcore forbrugere af fantasy for længst har lært sig at læse på engelsk. Det er en svær hurdle at komme over (Gyldendal skal have ros for at forsøge sig med Susanna Clarkes bog, som jeg håber blev en succes). Til gengæld får vi forhåbentlig en masse yngre læsere, som tager nogle gode vaner med sig gennem puberteten og videre, så der skabes grobund for et mere nuanceret udbud af både dansk og oversat fantasy.

NB!

Af dovenskab er dette indlæg ikke fyldt med links. Find selv anmeldelser på Fortællingen.dk og Scifisiden.