Fantasticon 2008

12. november, 2007

Det første nyhedsbrev for Fantasticon i 2008 er netop dumpet ind ad den virtuelle brevsprække, og det er lutter gode nyheder.

Norman Spinrad er æresgæst!  En vidunderlig undskyldning for at grave sig ind i reolen og finde de titler frem, jeg har stående. Pinligt nok kom jeg aldrig igennem “Bug Jack Barron”, men til gengæld morede jeg mig kosteligt med især “Pictures at Eleven” og de par andre titler, jeg har haft fingrene i.

Han deler overskriften med Erwin Neutzsky-Wulff, aktuel med “Adam Hart vender tilbage” (som jeg også håber på at komme i gang med snarligt).

Længere nede ad listen finder vi lutter gode navne: min personlige favorit Christian Haun, Niels Brunse, som skrev den eminente (læs den) “Havmanden”, og hvis forfatterskab jeg klart skal have kigget mere på, Alex Uth, forfatteren til årets bedste fantasy-roman (tror jeg) og den voldsomt produktive Lise Bidstrup.

Datoen er 26.-27. april i Vanløse. Vær der eller vær firkantet.

Tags:

Læg et svar