Danskerne og deres tidsmaskine

4. juli, 2008

Så er der åbent for Knud Larns femte årlige novellekonkurrence – da fanzinet Science Fiction er nedlagt, vil de vindende deltagere fremover udkomme i et årligt hæfte/bog.

Som sædvanlig tages der udgang i, at novellen skal være science fiction og omhandle danskerne (så Knudl både understøtter danske nye forfattere, men også en tydeligvis dansk måde at bruge genren på – tre tommelfingre i vejret). Denne gang er oplægget:

Novellen skal være på mellem 3.000 og 8.000 ord, den skal være på dansk, den skal indeholde et novum, altså en opfindelse, et koncept eller en situation/person der klart gør novellen til en science fiction novelle, den skal være velskrevet, og den skal være troværdig i sin skildring af emnet: Danskerne opfinder en rigtig og fungerende tidsmaskine, hvad fører det med sig for danskerne og verden omkring dem? Det kan være nærfremtid eller om årmillioner. Personerne kan være robotter eller mennesker (eller?), men det er væsentligt at de troværdige som enten værende danske, føler sig som danske eller har ophav i de danske (og taler om det). Med de karakteristika dette nu giver i personskildringen, kulturbaggrunden, osv.

Læs mere på hjemmesiden. Nyheden kom via Uglen tuder om natten.

Tags: ,

6 kommentarer til “ Danskerne og deres tidsmaskine ”

  1. Jakob Emiliussen den 4. juli, 2008 kl. 20:31

    Citat fra oplægget: “…den skal være velskrevet…” citat slut. Set må siges at være en noget subjektiv/alsidig definition… Man vil jo nok mene, at det man sender ind er velskrevet, ellers sender man det vel ikke – eller? Eller er den gode Larn der bestemmer, hvad der er velskrevet??

  2. Janus Andersen den 4. juli, 2008 kl. 20:53

    Der er jo nok ting, man rent objektiv kan kalde dårligt skrevet ;)
    I det her tilfælde mener jeg nu, at der er en dommerkomite, der beslutter, hvilke der er (mest) velskrevet.

  3. Jakob Emiliussen den 5. juli, 2008 kl. 07:15

    Javel. Men jeg synes nu stadig at definitionen lader noget tilbage at ønske….

  4. Zenia den 6. juli, 2008 kl. 12:13

    Se det sådan her, Jakob; læs det rigtig godt igennem inden du sender ;)

  5. Jakob Emiliussen den 6. juli, 2008 kl. 13:12

    Var der en sgjult kåmentar gæmd i dæn bemærgnin??

  6. Zenia den 6. juli, 2008 kl. 15:49

    - det ved jeg ikke – sig til hvis du finder en ;)

Læg et svar