Interview med Michael Kamp
Jeg har netop lagt et interview med Michael Kamp på Fortællingen – Kamp er forfatteren bag horrorsatiren Fordærv og indtil videre to bind i den humoristiske fantasy-serie Bobs Saga (alle tre er anmeldt her), og han har masser af gode ting på bedding:
Jeg er faktisk ved at lægge sidste hånd på min første fagbog.
Jeg er selv asetroende og som skolelærer kan jeg se, at der ikke er meget materiale om moderne asetro på et niveau, hvor eleverne kan følge med. Efter fagbogen kommer der endnu en mikro-roman, der tager udgangspunkt i et meget alvorligt tema. Denne gang er det ikke folkeskolen, men plejehjems-sektoren der står for skud. Den bliver uden zombier (jeg vil ikke plagiere mig selv), men jeg tror den bliver ret overraskende for folk, der ikke kender noget til den verden.
Bobs Saga 3 skal selvfølgelig også skrives og ved siden af den, arbejder jeg på en samling af horror-noveller. Så mine eftermiddage er ret travle.
Bemærk, at interviewet er frigivet under en Creative Commons Licens, så man kan kopiere det til egen hjemmeside. Læs forudsætningerne i slutningen af interviewet.





