Asger Pedersen: Udgiver på grund af en kæmpeedderkop

Forleden anmeldte jeg “Onkel Hans forsvundet i Bermuda-Trekanten” ovre på den Elektriske Kanin.Det er et uddrag fra “Willy på eventyr”, en klassisk science fiction/pulp/adventure-serie, som i sine senere år blev skrevet og tegnet af danskere. Og så rammer den med så usvigelig sikkerhed lige i nostalgi-nerven, at jeg faktisk overvejede, om der i virkeligheden var tale om en pastiche.

Men nej, “Willy på eventyr” er rigtig nok. Den er udgivet af forlaget Fabel, og entusiasten Asger Pedersen er en af folkene, der står bag. Han er også en af kræfterne bag Willy-centret.dk, hvor man kan finde bunker af materiale om serien. Jeg fik ham til at besvare et par spørgsmål om Willy i fortid og fremtid.

Kan du starte med at fortælle, hvordan du stiftede bekendtskab med “Willy på eventyr” Og hvad er det ved serien, der gør, at du har fulgt den i så mange år?

Allerede inden jeg kunne læse, fulgte jeg ‘Willy på eventyr’ i Familie Journalen, den første side, jeg kan huske, er fra 1959, hvor jeg var 4 år; men det har muligvis været et år eller to senere, jeg så den. Min storebror læste serien højt for mig, og jeg var tryllebundet af de spændende oplevelser, Willy kom ud for. Senere læste jeg den selv, og specielt en sekvens med en kæmpeedderkop fra 1963 har sat sig i hukommelsen. Da så hæftet ‘Willy på eventyr – Rumpiraten’ kom i 1966, var jeg lidt skuffet, da netop denne sekvens var fjernet af redaktionelle årsager. Alligevel fulgte jeg serien i Familie Journalen, skønt det ikke lykkedes mig at få fat i alle episoderne. Da jeg så besøgte den 2. Tegneseriefestival i Huset, Magstræde 1975, opdagede jeg, at det var en dansk serie, det fascinerede mig umådeligt.

Nu har du så stået bag udgivelsen af “Onkel Hans forsvundet i Bermuda-Trekanten” – hvorfor blev det lige den historie, der kom ud?

Udover  ‘Rumpiraten’ fra ’66 er der udgivet et hæfte af Hvidovre Bibliotek med Tage Andersens første sider fra 1956, så vi i Willy-Centret besluttede os for at udgive en af de seneste historier, hvor Tages tegninger var meget moderne i stilen, de burde kunne appellere lidt mere til de unge læsere.

Du nævner i forordet lidt om de fremtidige planer med “Willy på eventyr” – kan du skitse dem op her.

Vi har allerede besluttet os til at udgive mindst ét album mere, det bliver muligvis fortsættelsen på det nærværende album. Det er også en historie på 33 sider, og derefter er der en sidste historie på ca. samme sidetal, der kunne blive aktuel. Vores drøm er at få udgivet hele serien i luksusbind, ligesom ‘Valhalla’; men det har vi ikke selv økonomi til.

Det rent praktisk ved udgivelsen – det er jo nogle ældre tegneserier; hvordan fik du fat i rettighederne til at genudgive den?

Vi har simpelthen henvendt os til rettighedshaverne, i dette tilfælde tegnerens og forfatterens enker, der har givet os tilladelsen. Vi har desuden henvendt os til Familie Journalens chefredaktør og juridisk chef for at sikre os, at de ikke havde noget imod, at vi udgav serien. Det har givet en del skriverier frem og tilbage, men alle har været yderst positive, omendskønt vi stod i den situation, at vi skulle igang med at trykke uden at have fået den endelige tilladelse; men det løste sig i sidste øjeblik.

Tror du, at Willy kan klare sig i dag? I et Danmark, hvor børnene er vant til manga og en helt anden måde at læse tegneserier på? Eller er ‘Willy på eventyr’ kun til de voksne?

Nej, Willy er nok kun for tegneserie- og SF-entusiaster og så for dem, der kan huske serien fra deres barndom/ungdom. Jeg har den erfaring, at af mænd over 40 kan ca. halvdelen huske serien, og 10% er villig til at købe serien, hvis de får den smidt i hovedet. Men det er jo altid et problem at få serien ud til potentielle købere, specielt for en lille klub som Willy-Centret og et enmandsforlag som Fabel.

‘Onkel Hans forsvundet i Bermuda-Trekanten’ er skrevet og fortalt af danskere, men serien blev startet af briter. Hvad synes du, der kendetegner de dele af den, som er skabt af danske hænder? Er de anderledes fra resten af produktionen?

Udover, at de er tidstypiske for hver deres epoke, er der en markant stigning i tegningernes og til dels også historiernes kvalitet. Harry Nielsens ‘Willy paa eventyr’ fra 40ne har en enkelt sekvens, der foregår i Sverige og Danmark; men ellers foregår serien rundt på hele kloden, og jo i de sidste 20 år også i rummet – det sidste er nok den største forskel.

Til sidst lidt til inspirationen – hvis nu man bliver indfanget af ‘Willy på eventyr’, kunne du så foreslå et par bøger eller tegneserier, som også vil tiltale én?

Af danske tegneserier findes der ikke noget lignende; men Anders Walters ‘Solas’ og Ole Comoll Christensens ‘Dimensionsdetektiven’ er begge meget flotte og spændende SF-serier. Ellers er der selvfølgelig Alex Raymonds ‘Flash Gordon’, som har været inspiration for Tage Andersen, skønt serien jo er yngre end ‘Rob the Rover’, Willys engelske forlæg. Min personlige favorit er ‘Linda og Valentin’, især de første 7-10 albums.
Bøger…? Willy er jo space-adventure, så det vil være unfair at sammenligne den med store SF-romaner; men af dem vil Larry Nivens ‘Ringverden’ nok være et godt bud. En af vore danske SF-forfattere: Herluf Th. Flensborg skrev i 50erne to bøger med samme tema som den samtidige Willy: Rejser mellem Jorden og dens søsterplanet på den anden side af solen, de hed ‘Mellem os er solen’ og ‘Der vil komme en dag’; men bortset at jeg selv har et par ekstra eksemplarer, vil de nok være svære at skaffe, selv antikvarisk.

Tags: Asger Pedersen, dansk, Pulp, science fiction, Willy på eventyr