At vide eller ikke vide, det er Nicolas Cage
På den ene side er det Alex proyas, der har instrueret – han er manden bag bl.a. The Crow og Dark City og har bevist, at han kan kombinere stil og indhold. På den anden side er det Nicolas Cage, der står for hovedrollen – han med den bedrøvede minimimik og det tåbelige hår. Det er sidstnævnte lod på vægtskålen, der har afholdt mig fra tidligere at se “Knowing” – men når nu en bekendt smider filmen af med ordene “Det er science fiction, så det må være noget for Janus”, må man jo ofre sig.
Den ukendte faktor er så forfatteren, der (og det bør måske kategoriseres som en SPOILER, og dem kommer der sikker flere af) desværre viser sig at være idiot, Jehovas Vidne og/eller elendig til sit job.
Cage spiller en astrofysiker, der har mistet sin kone i en ildebrand for noget tid siden. Han er nu alene med sin søn og bruger sine aftener på at drikke lidt for meget. Lige indtil sønnens skole åbner en 50 år gammel tidskapsel, og den lille familie kommer i besiddelse af et stykke papir fyldt med tal – som snart viser sig at forudsige samtlige større katastrofer gennem de sidste fem årtier. Plus et par stykker, som endnu ikke et indtruffet.
Det er for så vidt et rigtig godt oplæg med masser af potentiale.
De første advarselssignaler ringer højt og klart, da vi overværer Cage i sin funktion som lærer. Åbenbart er verden enten determineret (hvilket af mærkelige omveje betyder, at den har et formål) eller indetermineret (hvilket så åbenbart er et smart, videnskabeligt ord for “fuld af biologiske uheld”). Se, hvem siger, at Hollywood ikke kan lære os noget?
Defcon 1-klokkerne går snart derefter, da Cage beviser overfor en anden “videnskabsmand”, at han er i besiddelse af en dokument, der forudsiger fremtiden. Kollegaen siger noget i retning af:
“My scientific mind tells me to leave this alone.”
Hvor han i den virkelige verden ville have brølet noget i retning af:
“I have a 6 ft. science-hardon with a giant cheeseburger on the end!”
I al fald, hvis han på et tidspunkt har hørt Denis Leary. Måske udtrykker virkelige videnskabsmænd deres entusiasme i mindre farverige termer.
Hvorom alting er, viser det sig, at katastrofen over dem alle er på vej. Og her snakker vi ikke om, at Cage vrider sit ansigt i endnu sørgeligere folder, så vi alle mister troen på, at verden har et formål. Nej, the big one. Det betyder meget gråd og tænders gnidsel, dommedagsmusik og løben rundt omkring. Og det er såmænd da meget pænt filmet. Det skal de have. For man skal sige noget pænt.
Det hele bages sammen med en klæg slutning, der sikkert har set stimer af Jehovas Vidner forlade biografer med et sjældent tilfredsstillet smil på ansigtet. Og har efterladt bunker af biografejere med et rengøringsarbejde, som normalt er forbeholdt pornobiografer. Det er visuel autoerotisk asfyksi for religiøse, som et orgie mellem Erich von Däniken, L. Ron Hubbard og Joseph Smith jr. Der er vinger, for Helvede. Vinger!
Jeg tror, “Knowing” er en film, der er blevet skabt for at lutre vore sjæle. Eller også er Nicolas Cage.
"My hair is a bird - the world will end!"
Jeg ved godt det er dårlig stil at copy+paste sådan her – men jeg kunne ikke lige finde ud af at linke til denne herlige kommentar på IMDB – har set filmen og kan kun erklærer mig enig.
Sucks like a neutron star, 25 March 2009
1/10
Author: prezidanto from United States
*** This review may contain spoilers ***
I can’t believe people are calling this the “best SF movie of the year”, unless there aren’t any other SF movies this year. Ebert obviously needs to adjust his meds if he gave this four stars.
Plot holes? Plot holes? The rocks… do they mean *anything*? How come the aliens can’t find *some* way to communicate with people? How do they expect to leave their numeric clue hidden for 50 years and have just the right person run across them? Why does the son get all bent about being treated as a child… for 30 seconds? My God — it’s full of holes! This abomination makes Swiss cheese look like battleship armor.
“Thought-provoking” only in the sense that if you start thinking about it, you’ll be astounded at how little sense in makes, and how much thinking you have to do to force any of it to work.
I’ve been reading science fiction for 30 years. I know SF. SF is a friend of mine. And if this is the best SF movie of the year, I’m a monkey’s uncle. And aunt. And male offspring. And second cousin once removed.
Hej Janus,
Tak, Janus. Du giver mig troen på, at nørder har flair for andet end 1-taller og 0′er (sidste halvdel af citat venligst udlånt af en anden nørd jeg kender). 
Jeg har ikke set filmen og det lader heller ikke til, at jeg begejstret skal haste ind og få gjort det. Hvad jeg dog vil gøre (med stor begejstring) er at sige, at det som altid er en sand fornøjelse at læse det, du skriver. Jeg elsker dit sprog. Dine formuleringer er lige i øjet og dit ordforråd er så stort og dejligt, at hvis egern kunne tale, ville de blive dybt, dybt misundelige.
KK
Astrid
@Helle – det er rart at vide, at man ikke er alene. Jeg tror måske, det er en film, der skal genses med en notesblok ved siden af
@Astrid – jeg rødmer og bukker og takker. Vrede er åbenbart en stor inspirationskilde
Bevar troen på nørder. En dag redder vi verden – eller får den til at gå under på spektakulær vis.
Jeg synes der er gået for meget sport i at rakke ned på Nicolas Cage. Det er rigtigt at han er lidt ukritisk i sit valg af film og ofte dukker op i tvivlsomme blockbusters, men han har godt nok også en lang række fremragende performances bag sig. “Wild at heart”, “Adaptation”, “Arizona junior”, “Leaving las vegas” og “Matchstick men” for at nævne nogle stykker. Og indenfor nyligere tid har han brillieret i “The weatherman” – jeg tror ikke der findes mange skuespillere der kunne spille så jævnbyrdigt op til Michael Caine som han gør i sidstnævnte. Og i “Kick-ass” gør han det bestemt også godt … Skrønen om “hans to ansigter” er ikke andet end … ja, en skrøne. I mine øjne vil Nic Cage altid være en gylden gud, også selvom han medvirker i nogle svipsere.