Rent praktisk har det selvfølgelig givet en masse besvær med at få det til at lykkes i praksis – det er første gang, at et dansk trykkeri laver en bog med indbygget MP3 afspiller, og det har givet nogle udfordringer, men det er fantastisk at have muligheden for at udtrykke mig på flere platforme, og det betyder meget for mig at kunne få musik og bog til at smelte sammen og dermed opnå en stærkere indlevelse i universet.

Der er tale om ny, dansk fantasy, skrevet af debutanten Sven Damgaard Ørnstrup (der blogger på fantascifi.org) – og alene det faktum, at det er forlaget Hexameter, der står for udgivelsen, burde vække ens interesse; énmandsforlaget har tidligere udgivet Cryptonomicon på dansk.

Nu bør man ikke benytte lektørudtalelsen som en decideret anmeldelse (der er tale om et fagligt værktøj), men Vraggods får nu gode ord med på vejen:

Vraggods er ny, original og velskrevet dansk fantasy for ældre teenagere og voksne. Forhåbentlig kommer bind to i serien snart.

Noget, som udtalelsen dog også nævner, og som jeg er ret enig i, er, at forsiden ikke sælger bogen særligt godt.

Ørnstrup skriver selv mere om bogen her.

Det fik mig til at kigge lidt nærmere på serien og opdage denne side, hvor man kan se de udgivelser, der indtil videre er planlagt på dansk. Især Philip Pullmans bog, hvor han kaster sig over Jesus-myten, ser jeg frem til:

Det gode menneske Jesus og skurken Kristus

En totalt overraskende, ny og kontroversiel genfortælling af Jesusmyten af den engelske bestsellerforfatter. I Pullmans første egentlige voksenroman er Jesus og Kristus to personer. Født samtidig, ja tvillinger faktisk, vokser de op sammen. Fortællingens kerne og udgangspunkt er Jesus Kristus-figurens dobbelte karakter: mennesket Jesus og Kristus, Guds søn. Det er historien om, hvordan den oprørske, anarkistiske og karismatiske Jesus gennem sit korte levned og åbenbarede “mirakler” og gerninger, han foretager, bliver til den bibelske Messias, Guds søn. Men hele tiden og som tiden går fulgt på afstand – som en skygge – af tvillingebroderen Kristus, der gennem sine møder med en fremmed – The Stranger – på én gang accepterende og bekymret, tøvende, usikker og modvilligt påtager sig rollen som iagttagende, registrerende krønikeskriver og levnedsskildrer.

Man kan læse mere om serien på themyths.co.uk.

Men helt ærligt, det er gået ned ad bakke over de sidste mange titler. Jeg har stadig fornemmelsen af, at jeg burde glæde mig, når der er en ny Burton-film på plakaten, men igen og igen har jeg siddet tilbage med en tom fornemmelse i maven (og det er ikke bare, fordi popcorn ikke er den bedste aftenmad): Sweeney Todd, Abernes Planet, Sleepy Hollow og Charlie and the Chocolate Factory. Seneste har Burton så kastet sig over klassikeren “Alice i Eventyrland”, og resultatet får mig til at ihukomme et tweet fra den daglige informationsstrøm: I firmly believe that there is no such thing as Tim Burton – just a really specific After Effects filter. “Take it, and Burtonize it!”

Der er gode ting i “Alice in Wonderland” – han laver en ny vinkel på historien i stedet for bare at genfortælle den (hvilket jo er gjort en del gange før), og der er nogle gode figurer imellem, bl.a. Cheshire-katten (med stemme af Stephen Fry) og den Røde Dronning, spillet med meget stort hovede af Helena Bonham Carter. Og ja, der er scener, der får én til at grine, og sekvenser, der river én med. Men helheden…

Historien, som jo netop er frigjort af originalen til en vis grad, bliver ikke udnyttet – den ender som ren Disney-metervare, der kunne have været filmatiseret af hvem som helst. Burton har bidraget med noget visuelt, som der ikke længere er noget pust over, og som udstråler CGI hele vejen igennem, selv når det virker ganske unødvendigt. Det er uden tvivl pænt at kigge på, men personligt bliver jeg træt, når samtlige billeder har den samme glans.

“Alice in Wonderland” er i mine øjne endnu et skridt ned ad trappen for Tim Burton – charmerende ved første øjekast, men helt ærligt ikke noget, jeg vil bruge penge på at se igen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han måske igen skulle forsøge at lave en film med et begrænset budget – så han kunne blive presset lidt på kreativiteten igen i stedet for at instruere de samme skuespillere på de samme måder og fordybe sig i effekterne.

“Tidskortet” af Félix J. Palma udkommer den 12. marts fra Gyldendal og har allerede fortjent sin plads på listen over bøger, der skal læses, alene på grund af forlagets omtale.

Palma har skrevet en hæsblæsende tour de force af en roman i tre dele med H.G. Wells som gennemgående figur. Handlingen foregår mestendels i London 1896.

Der er røverhistorier om opdagelsesrejser og stjålne tidshuller i Afrika; der er en fin skildring af tidsånden: Darwin og videnskabens indtog, destruktive robotter, science fiction-genrens fødsel og den fjerde dimension.

Man hører om H.G. Wells’ barndomstrængsler, og bogen har et fint kapitel, hvor Wells møder Elefantmanden, John Merrick, som var den tids kendteste kändis.

Der er dronning Victoria, plattenslagere, det fine engelske borgerskab, Jack the Ripper og paralleluniverser. Der er kærlighed og svimlende betragtninger over tid og tidsrejsers konsekvenser for fortid, nutid og fremtid.

Kort og godt: et væld af fantasifulde historier – de fleste opdigtede og nogle ganske sande.

Det 14. Punkt var mit første skønlitterære projekt. Jeg legede med tanken om at skabe en fortælling, som foregik i Marianergraven. Jeg er dybt fascineret af stedet og den enorme dybde og har ofte funderet over, hvilke hemmeligheder et sted som dette kunne gemme på. Så der var bestemt belæg for at lade en interessant handling foregå der, tænkte jeg. Men jeg manglede et plot. Helt tilfældigt, ved mere held end forstand, stødte jeg på en forholdsvis ukendt teori på nettet. Den appellerede til mig, og jo mere jeg researchede emnet, desto mere blev jeg sikker på, at dette var et brugbart plot i bogen. Teorien stammer fra halvfjerdserne og falder under kategorien ”pseudovidenskab”, men ikke desto mindre giver den alligevel en følelse af, at ”der-kunne-jo-være-noget-om-det”. Derudover er historien tilsat et strejf af science fiction. Men jeg forsøger at holde alle locations og gadgets så autentiske, som muligt. Det kræver naturligvis også en del research. Mit forarbejde til bogen varede omtrent 4½ måned

Flyvefisken har mere end hundrede år på bagen og er et meget tidligt dansk eksempel på science fiction – men i oversættelsen får den helt nyt liv inden for genren steampunk. Det er antologien Steampunk Reloaded fra Tachyon Publishing, der lægger sider til, redigeret af Jeff og Ann VanderMeer.

Vilhelm Bergsoe, “Flying Fish (Prometheus)”, translated by Dwight R. Decker – A novelette from 1869 previously unpublished in English, by a Danish writer. This progressive tale of the dirigible Flying Fish, written in the form of a letter from the future to the past, will dazzle you with its Steampunk stylings and its prescient knowledge of a genre that would not be named for more than another century!

Fra forlagets hjemmeside:

Under behandlingen af en dødeligt syg patient, oplever lægen Anni Browers uventet en sugende fornemmelse i sin maveregion. Et glas med vand glider ud mellem hendes fingre og hendes mund åbnes i et overrasket, men lydløst, udbrud. Da glasset lander, lander det ved siden af en fremmed kvindes fod.

Anni er væk.

I hendes sted står en forslået, beskidt og bevæbnet udgave af den samme kvinde. En kvinde, der kalder sig Nina.

En anordning er blevet skabt. En teori er blevet afprøvet. Vi er ikke alene. For hver person, der lever i vores verden, findes et spejlbillede. En udgave af os selv, der lever i en anden udgave af vores egen verden. En af dem har fundet en måde at bytte plads med sit eget spejlbillede.

Nina har kæmpet hårdt for at nå hertil og nu vil hun ikke hjem igen. Men hvad betyder det for Anni? Hvad flygtede Nina fra? Og er Anni nu nødt til at flygte i stedet?

Forfatterens hjemmeside byder på en del ekstramateriale til bogen og andre projekter – bl.a. har Reslow indtalt uddrag fra flere kapitler.

Fra hjemmesiden:

Danmarks eneste festival for de fantastiske genrer, Fantasticon, er gået på logojagt.

Er du tegner, designer, grafiker, eller har du bare en god idé, så deltag i konkurrencen om at designe vores nye logo.

Fantasticon er en årlig festival for science fiction, fantasy, horror. Festivalen er non-profit og er baseret på frivillig arbejdskraft.

Designet

Vi leder efter et logo, der er let genkendeligt og som kan bruges til at promovere festivalen. Logoet vil bl.a. blive brugt på vores tryksager, badges og T-shirts.

Du har helt frie hænder i selve designet. Det kan være abstrakt, symbolsk, et billede eller ren tekst. Du kan også bruge navnet Fantasticon i logoet – valget er dit. Hvad du end vælger, er vi selvfølgelig på jagt efter et logo, der repræsenterer Fantasticon og de fantastiske genrer.

Præmien

Gratis weekendentré til Fantasticon 2010 samt billet til lørdagens festmiddag, hvor du bl.a. kan møde æresgæster, fans og arrangører fra festivalen. Du får selvfølgelig også dit navn på vores hjemmeside og full credit som vores logodesigner.

Det Praktiske

· Logoet vil blive brugt i forskellige størrelser. Det skal derfor kunne fungere i et lille format på f.eks. en kuglepen og i et stort format som f.eks. et vægbanner. Du kan evt. lave to forskellige versioner af det samme logo.

· Logoet kan være i én eller flere farver, men det bør kunne bruges i ren s/h eller en enkelt farve.

· Logoet skal bruges både til tryk og web, og skal være i høj opløsning (300 dpi).

· Filformat kan være EPS, AI, PSD eller TIFF. Vektorgrafik vil være helt optimalt.

· Logoet bør enten have en gennemsigtig baggrund eller være placeret i en hvid eller farvet kasse/figur, da det skal kunne placeres på en farvet baggrund.

Er du ikke til computer, kan du også sende os en tegning, som vi kan scanne og billedbehandle til logobrug.

Send dit forslag til logo@fantasticon.dk eller din tegning til S. Hodges, Stevnsgade 35, 3 tv, 2200 KBH N.

Deadline er den 30.4.2010 og vinderen bliver annonceret på http://www.fantasticon.dk og kontaktet direkte.

Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller skal have hjælp til det tekniske. Send os en mail på logo @ fantasticon.dk

Bogen har ifølge pressemeddelelsen været mere end 10 år undervejs og henter inspiration fra navne som Tolkien og Robert Jordan, hvilket må siges at være store navne at påkalde.

Fra Booklockers hjemmeside, hvor man også kan læse et uddrag af bogen:

Veiled in a Sunlit Haze is the story of Askillen, indoctrinated with ideas of racial supremacy and domination. He is forced to commit terrible crimes in service of his adoptive father’s megalomaniacal ambitions. Sent on a fateful mission, Askillen discovers he must undertake a difficult quest with the fate of his world hanging in the balance.

Askillen’s guide in his quest is an eccentric old man, Talis, who is both less than he seems, and more. Talis stands half in this world, half in another, and answers only to the highest authority of all.

In pursuing his quest, Askillen will discover a world of people and ideas beyond the manipulative teachings of his adoptive father. He will discover both a real family’s love that he never knew, and the meaning of loyalty not based on fear. Askillen must reject everything he has been taught to ultimately defeat Eliphas, the most powerful man this side of the Gods themselves.