HVORDAN MAN GØR SIG TIL GRIN I EN TRÅD!

Du kender det jo godt, ikke? Du og kammeraterne siddet og hygger jer og er ved at knække sammen af grin over kvikke bemærkninger som ”Har du fået noget på den dumme, gamle sjover?” og ”LOL”, da der pludselig dukker en person op med mere end 50 i IK. Velvidende, at enhver ytring fra dig vil blive mødt med stående ovationer og hysterisk latter af dine åndsfæller, går du straks i gang:

1. Hvis du ikke kan finde på andet (og det kan du ikke) så svar med en eller anden variant af ”det kan du selv være”. F. eks. ville et passende tåbeligt svar på ovenstående overskrift være noget i retning af ”Ja, det er du jo ekspert i!” Lad være med at lade dig gå på af, hvor utrolig lamt det lyder. Det får dig til at virke som en komplet idiot, og idioter er altid populære på en ikke-truende måde.

2. Påpeg endeløst modpartens selvovervurdering. Det er og forbliver den bedste og tydeligste metode til at skilte med de mindreværdsfølelser, du deler med vennerne. Endnu et point.

3. Diagnosticer en følelse af utilstrækkelighed hos modparten. Lad være med tage dig af, at det er det stik modsatte af, hvad du netop har påstået – hvis der var nogen, der var i stand til at gennemskue det, ville de slet ikke være på dit forum.

4. Udbyg 3 med påstande om modpartens fuldstændige ubetydelighed. Lad være med at lade dig afficere af kendsgerninger såsom vedkommendes intelligens, dannelse eller status som meningsdanner, eller din egen mangel på samme. Nu er du nemlig i din egen baggård, hvor den slags vurderinger ikke tæller.

5. Krydr dine indlæg med rigeligt med skældsord og påstande om modpartens alkoholisme, narkomani og mishandling af børn og dyr. Husk på, at du ikke behøver at have nogen egentlig indsigt i den pågældendes privatliv – noget sådant ville blot begrænse dig i din opfindsomhed. Fordelen ved denne taktik er, at den demonstrerer din desperation og totale mangel på evne til at give igen på modpartens niveau.

6. Og lad så bare være med at forsøge ikke at svare – du ved jo, at du lige så lidt kan nære dig som få blot et stød ind. Skriv: ”Du er bare en ynkelig taber, er du!” og spark til en stol.

God sommer og bedring

Erwin

De er jo ellers forlagET, når det gælder den “fine”, kulturstøttede litteratur. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der KUN udkommer bras.

(Det synes jeg da i det mindste ikke, jeg selv er. Der kommer en SF-roman fra min hånd til efteråret – støttet med et arbejdslegat på 150.000,- sidste år, så helt har man ikke opgivet genren.)

Men tilbage til jeres con! Jeg SYNES godt, I kunne gøre lidt mere ud af det, ikke mindst på PR-området.

Eventuelt få noget støtte. Jeg har i denne måned fået en kvart million fra Kulturministeriet, så mon ikke de skulle have 50.000,- til jer?

Selvfølgelig kunne man godt ønske at de havde store nok boller til at smide nogle virkelig vilde ting på gaden, men det skal sgu nok komme på et tidspunkt – tiderne skifter, you know.

Du lader til at være meget vred på den unge scene indenfor dansk fantastik, men burde det ikke være den almindelige samfundsudvikling du rettede din vrede imod? Hvis du da insisterer på den.

Dansk fantastik til voksne har svære vilkår i dag, og jo, horror, sci-fi og fantasy er i en vis grad blevet til en børne/ungdoms-ting – den er jeg helt med på. Men det er bestemt ikke fordi alle yngre forfattere af fantastik ser på genren som noget der kun kan afsættes til børn – det er snarere fordi vi lever i et samfund, hvor tendensen er at alt skal være hurtigt og letfordøjeligt. Voksenudgaven af fantastisk er ofte krævende læsning og mere forpligtende end de titler der satser tungere på suspense, humor og generel underholdningsværdi.

Førnævnte tendens er selvfølgelig også grunden til at det overordnede bogmarked p.t. domineres af krimier og selvbiografier.

Men hvis der er et marked for fantastik blandt det yngre segment, så lad os dog glæde os over det – de vil også blive ældre i trit med forfatterne og forhåbentligt fortsætte med at dyrke de snævre genrer.

Ting blomstrer i perioder, så går de lidt i sig selv igen – og når de kommer tilbage, har de udviklet sig til noget nyt – det tog kommer du nok ikke selv til at være med på, men det er der da ingen grund til at sidde og hulke over.

Hvem siger hun skulle været blevet lovet at møde journalister eller forlagsfolk? Hvorfor antager du at det er det hun kommer for uden at vide det? Hun er vel ikke blevet fortalt andet end at det er en con der plejer at have mellem 100 og 150 gæster. Du bygger det hele på en masse tomme antagelser uden grundlag.

Desuden er det jo faktuelt forkert at blive ved med at kalde det en privat fest, eftersom den er offentlig tilgængelig for alle. Antallet af fremmødte har jo intet at gøre med om det kan kaldes privat eller ej.

Når du ikke ved noget som helst hvad Catherine forventer eller hvad hun er blevet fortalt, er det da underligt at sige det er synd for hende.

Alle var selvfølgelig til alle programpunkter – alternativet var at gå ned og glo på togene på Vanløse Station. Og arrangørerne morede sig da sikkert strålende.

Det hele var jo ganske åbenbart for deres fornøjelse. Jeg var der konstant, og der var ingen i boderne – ikke en – bortset fra de tykke piger i alfekostumer, der sad i dem og strikkede.

Men skidt med det. Det afgørede er, at udtryk som “fyldt” og “proppet” om de øde lokaler, hvor arrangørerne desperat prøvede at ligne publikum, klart demonstrerer min pointe.

Nej jeg tror ikke, I har fortalt Catherine, at hun ikke vil møde én forlagsrepræsentant, én journalist, eller én læser for den sags skyld. Bortset fra ARRANGØRERNE, förstås.

I lever i en drømmeverden af skoleblade – elektroniske, eftersom de er usælgelige – og private selskaber, som ingen andre end I selv har nogen anelse om eksistensen af. I egenskab af eneste danske forfatter inden for genren, som noget forlag vil røre ved (nej, jeg medregner ikke fanfiction og ungdomsbøger på kioskforlag) har jeg prøvet at hjælpe.

Blandt andet foreslog jeg en “gammel” biograf med monsterfilm i public domain. Men nåenej, så ville Nicolas Barbano jo ikke kunne vise sin egen “film” for sig selv, og vi ville gå glip af skærmoptagelser af computerspil!

Til gengæld er det så noget, aviserne ville synes, var sjovt at skrive om. Men nej, det er en privat fest, og Erwin er bare dum.

Jeg gider ikke skændes med jer, så jeg står af her. Sidste gang blev jeg kaldt en idiot, fordi jeg brugte et udtryk, som jeg efterfølgende dokumenterede rigtigheden af – voksne mennesker ville nok have indrømmet, at de havde dummet sig.

Jeg erindrer blot, at der engang var en fandom, der arbejdede sammen med forfattere, oversættere og forlæggere på at “kolonisere” Danmark for SF, som Jannick Storm udtrykte det. I dag er der en halv snes åndssvage børn.

Det er sgu synd for genren. Og det er synd for Catherine.