Æresgæst på Fantasticon: Catherine Asaro
Så er hjemmesiden for Fantasticon 2010 i luften, datoen er 18.-19. september, og der er sat navn på årets æresgæst: science fiction og fantasy-forfatteren Catherine Asaro.
Personligt er jeg endnu en gang i den (vidunderlige) situation, at det er tale om et for mig fuldstændigt ukendt navn – og med arrangørernes hidtidige evne til at ramme plet er det et forfatterskab, jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med. Jeg ser frem til at se flere navn på siden.
Panik i sandkassen: Skynd dig at slette det! Skynd dig at slette det!
Snakker du om det reklameindslag, du lige fyrede af?
WordPress katalogiserede det som spam og stoppede det – og det var sådan set rigtig nok.
Nej, at gøre opmærksom på, at Danmarks største fanzine fylder 100 numre, på fanzine.dk er dog det frækkeste! Men tak alligevel – det er altid sjovt at se folk, ingen vil trykke, optræde som små skrankepaver på hjemmesider, ingen går ind på.
Høhø, det er altid sjovt at se små trolde skabe sig på hjemmesider, ingen går ind på. Absurd teater for mig helt alene.
Fuldstændig ukendt – ja måske, men ikke desto mindre en person, der bliver slæbt over Atlanten i forventning om en FESTIVAL og så bliver præsenteret for tre invalidepensionister i et baglokale. Jeg var jo selv på den i fjor som “æresgæst” og svor en dyr ed over for arrangørerne: Never again!
Tillad mig i den forbindelse at komplimentere fanzine.dk for at ignorere Danmarks eneste overskudsgivende fanzine. That’s the spirit!
Gem jer på jeres kollegieværelser, udnævn jer selv til formand og lillesøster til kasserer, kald jer forlæggere og forfattere og præsidenter. But please, please lad være med at spilde professionelle folks tid under falske præmisser!
Der er en fin grænse mellem selvretfærdig og latterlig. Jeg forestiller mig, at den gav en swoosh-lyd, da du passerede den for noget tid tilbage.
Men tak for komplimentet.
Hvs du nu for et øjeblik kunne abstrahere fra din sindssyge, kunne du så eventuelt give mig et fornuftigt svar på, om man ikke burde advare det ulykkelige menneske?
Er der da nogen der skulle have givet Catherine falske forhåbninger?
Okay wow. Kunne man tænke sig at Wullfs samlede internetkommentarer blev udgivet samlet en dag, naturligvis med fyldige noter af hovedpersonen? Det ville være saftig læsning, og naturligvis påkalde sig international bevågenhed.
Jeg mener, ham Neil Gaiman fik en pris for sin blog…!
Jeg tror ikke, nogen, der bliver indbudt som “æresgæst” på noget, der kalder sig FantastiCON (i det mindste i den betydning af ordet) forventer, at kun arrangørerne møder op. Jeg gjorde det i det mindste ikke.
Når så meget er sagt, skal det da også indrømmes, at jeg (heller ikke) kender Catherine Asaro – måske har hun fået én bog ud på et børnebogsforlag og er således en amerikansk udgave af de øvrige indbudte berømtheder. Jeg synes dog anstændigvis, man bør gøre opmærksom på, at der er tale om en privat sammenkomst.
Man KAN selvfølgelig også bare oversætte et par af du-er-rigtig-dum-indlæggene her på siden. Så ved hun i det mindste, at hun har at gøre med otteårige.
Hun er vel blevet orienteret om antallet af gæster værende det samme som sidste år. Jeg er ikke en af arrangørerne, men jeg ser ikke du har noget bevis for at de skulle have overdrevet med antallet af forventede fremmødte for hende, hvilket jo reelt er hvad din anklage går på.
Hvis hun er blevet orienteret om det forventede antal besøgende, som var nul, da den forholdvis kendte Spinrad (og givetis TOTALT ukendte Neutzsky-Wulff) var æresgæster, og derfor næppe bliver højere i år, har jeg naturligvis ingen indvendinger. Det rimer blot i mine øren dårligt med the conspeak. Men igen må jeg tilstå min uvidenhed med hensyn til, om sådanne “cons” også i andre lande foregår under så private former …
Jeg går ud fra, at con står for convention (af convenio, kommer sammen). Det plejer at betyde, at folk fra forskellige lande med den samme interesse mødes.
Men her er der jo ikke engang tale om et arrangement, der omtales i pressen. Det er nogle unge mennesker, der holder en fest for sig selv.
Forfattere plejer at komme til denne slags arrangementer, enten for at møde deres læsere (er hun overhovedet udkommet på et dansk forlag?) eller også for at få kontakt til forlag i det pågældende land. Det er ikke i mine øjne urimelige forventninger, når man rejser den halve klode rundt. Eller er jeg helt gal på den …
Der har været vel godt 120 besøgende de sidste par år. Kan godt være du synes det var for lidt, men det er altså ikke 0. Ingen grund til at lyve. Det gør ikke din kritik bedre.
Cons kan have alle størrelser. Der er ingen der påstår det er en WorldCon eller lignende.
Jeg var der. Lokalerne lå øde hen.
Der var ingen kunder i boderne. Arangørerne kom til foredragene og rundbordssamtalerne, typisk 10-15 stykker og stort set de samme hver gang.
Hvis man iberegner medbragte venner og familie, kan det måske snige sig op på halvtreds over hele forløbet. Det er en privat fest.
Hvilket er helt okay. Men unfair over for en professionel forfatter, der kommer fra den anden side af jordkloden.
Jeg var også til danske cons i halvfjerdserne. Det var ikke tilløbstykker, men der kom nok et lille tusind mennesker.
Men de var også arrangeret af voksne mennesker med deltagelse af forlag og dækket af pressen. Jeg var æresgæst sammen med Brian Aldiss og Harry Harrison.
Derfor er jeg også nødt til at gentage, at det selvfølgelig er okay, at man hygger sig. Men hvis man ikke gider eller magter en con, så lad være med at invitere rigtige forfattere.
Det er uanstændigt. Og det ender med at bide jer i røven.
Til sammenligning: Når jeg holder ét skaldet foredrag på tre kvarter på et københavnsk bibliotek, kommer der omkring 200 mennesker. Det er bestemt ikke noget at prale af, men du må indrømme, at det sætter besøgstallet på jeres “convention” i et vist perspektiv. Eller lad mig sige det på en anden måde: Tror du, jeg ville tage til USA for at tale for 80 FÆRRE …
Men tak til Jeppe for nogle svar, der ikke virker, som om de kommer fra et åndssvagt barn. Det er man ikke forvænt med herinde.
Jeg må sige det ganske enkelt ikke er korrekt hvad du siger. Besøgstallet kan rimeligt nemt måles med antal solgte billetter, og det har altså været over 100. Mindst.
Så kan der have fyldt i en anden sal, og aktiviteten ved boderne plejer at være meget svingende og kan jo gå fra proppet til totalt tomt, alt efter hvad der ellers sker.
At der kan have været få til DIT programpunkt, ja det må jo bare betyde folk var interesserede i andre ting
Jeg synes bare hverken du eller jeg kan sidde og udtale os om hvad Catherine Asaro er blevet stillet i udsigt uden at vide det. Jeg har ikke grund til at tro andet end hun er blevet orienteret om størrelsen af con’en baseret på de sidste par års besøgstal. Ingen har jo tvunget hende til landet, så vi må da gå ud fra hun har lyst. At antage andet uden grundlag kan man ikke være bekendt.
Nu er vi så nede på 100 – lidt hen efter hunden, der bliver mindre, efterhånden som Hans nærmer sig den fatale bro. Og jo, jeg så da en del loyale mødre og lillesøstre gå igennem tælleapparatet.
Alle var selvfølgelig til alle programpunkter – alternativet var at gå ned og glo på togene på Vanløse Station. Og arrangørerne morede sig da sikkert strålende.
Det hele var jo ganske åbenbart for deres fornøjelse. Jeg var der konstant, og der var ingen i boderne – ikke en – bortset fra de tykke piger i alfekostumer, der sad i dem og strikkede.
Men skidt med det. Det afgørede er, at udtryk som “fyldt” og “proppet” om de øde lokaler, hvor arrangørerne desperat prøvede at ligne publikum, klart demonstrerer min pointe.
Nej jeg tror ikke, I har fortalt Catherine, at hun ikke vil møde én forlagsrepræsentant, én journalist, eller én læser for den sags skyld. Bortset fra ARRANGØRERNE, förstås.
I lever i en drømmeverden af skoleblade – elektroniske, eftersom de er usælgelige – og private selskaber, som ingen andre end I selv har nogen anelse om eksistensen af. I egenskab af eneste danske forfatter inden for genren, som noget forlag vil røre ved (nej, jeg medregner ikke fanfiction og ungdomsbøger på kioskforlag) har jeg prøvet at hjælpe.
Blandt andet foreslog jeg en “gammel” biograf med monsterfilm i public domain. Men nåenej, så ville Nicolas Barbano jo ikke kunne vise sin egen “film” for sig selv, og vi ville gå glip af skærmoptagelser af computerspil!
Til gengæld er det så noget, aviserne ville synes, var sjovt at skrive om. Men nej, det er en privat fest, og Erwin er bare dum.
Jeg gider ikke skændes med jer, så jeg står af her. Sidste gang blev jeg kaldt en idiot, fordi jeg brugte et udtryk, som jeg efterfølgende dokumenterede rigtigheden af – voksne mennesker ville nok have indrømmet, at de havde dummet sig.
Jeg erindrer blot, at der engang var en fandom, der arbejdede sammen med forfattere, oversættere og forlæggere på at “kolonisere” Danmark for SF, som Jannick Storm udtrykte det. I dag er der en halv snes åndssvage børn.
Det er sgu synd for genren. Og det er synd for Catherine.
Eftersom der var flere parallelle programpunkter kan alle selvfølgelig ikke være flere steder på en gang. Så meget science fiction er det trods alt heller ikke
Hvem siger hun skulle været blevet lovet at møde journalister eller forlagsfolk? Hvorfor antager du at det er det hun kommer for uden at vide det? Hun er vel ikke blevet fortalt andet end at det er en con der plejer at have mellem 100 og 150 gæster. Du bygger det hele på en masse tomme antagelser uden grundlag.
Desuden er det jo faktuelt forkert at blive ved med at kalde det en privat fest, eftersom den er offentlig tilgængelig for alle. Antallet af fremmødte har jo intet at gøre med om det kan kaldes privat eller ej.
Når du ikke ved noget som helst hvad Catherine forventer eller hvad hun er blevet fortalt, er det da underligt at sige det er synd for hende.
Erwin, du berører næsten noget interessant i nogle af dine posts her – jeg er bare ikke sikker på at du selv ved det.
Du lader til at være meget vred på den unge scene indenfor dansk fantastik, men burde det ikke være den almindelige samfundsudvikling du rettede din vrede imod? Hvis du da insisterer på den.
Dansk fantastik til voksne har svære vilkår i dag, og jo, horror, sci-fi og fantasy er i en vis grad blevet til en børne/ungdoms-ting – den er jeg helt med på. Men det er bestemt ikke fordi alle yngre forfattere af fantastik ser på genren som noget der kun kan afsættes til børn – det er snarere fordi vi lever i et samfund, hvor tendensen er at alt skal være hurtigt og letfordøjeligt. Voksenudgaven af fantastisk er ofte krævende læsning og mere forpligtende end de titler der satser tungere på suspense, humor og generel underholdningsværdi.
Førnævnte tendens er selvfølgelig også grunden til at det overordnede bogmarked p.t. domineres af krimier og selvbiografier.
Men hvis der er et marked for fantastik blandt det yngre segment, så lad os dog glæde os over det – de vil også blive ældre i trit med forfatterne og forhåbentligt fortsætte med at dyrke de snævre genrer.
Ting blomstrer i perioder, så går de lidt i sig selv igen – og når de kommer tilbage, har de udviklet sig til noget nyt – det tog kommer du nok ikke selv til at være med på, men det er der da ingen grund til at sidde og hulke over.
I min ungdom regnedes science fiction for børnelitteratur – mig selv og Svend Åge Madsen undtaget. I dag ER den børnelitteratur. Længere er den såmænd ikke …
Men igen: rart at høre fra nogle andre end Janus og hans trolls …
Ja, der er da en klar overvægt af fantastik der markedsføres til børn og unge, men det er jo netop fordi
udbud og efterspørgsel går så tæt hånd i hånd her – der er ikke umiddelbart nogen synlig efterspørgsel på fantastik til voksne, og derfor vil forlagene ikke risikere det økonomiske tab der kan være forbundet med at prøve at genlancere genren.
Selvfølgelig kunne man godt ønske at de havde store nok boller til at smide nogle virkelig vilde ting på gaden, men det skal sgu nok komme på et tidspunkt – tiderne skifter, you know.
I en krisesituation satser forlagene på det sikre. Der er for eksempel ikke så mange lyrikere tilbage på Borgens Forlag (hvor jeg som bekendt udkommer).
De er jo ellers forlagET, når det gælder den “fine”, kulturstøttede litteratur. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der KUN udkommer bras.
(Det synes jeg da i det mindste ikke, jeg selv er. Der kommer en SF-roman fra min hånd til efteråret – støttet med et arbejdslegat på 150.000,- sidste år, så helt har man ikke opgivet genren.)
Men tilbage til jeres con! Jeg SYNES godt, I kunne gøre lidt mere ud af det, ikke mindst på PR-området.
Eventuelt få noget støtte. Jeg har i denne måned fået en kvart million fra Kulturministeriet, så mon ikke de skulle have 50.000,- til jer?
Tak for snak. Held og lykke med skriveriet!
Catherine Asaro er i øvrigt også medlem af Sigma – the science fiction think tank. Så kan vi jo passende spørge hende, når hun kommer til Fantasticon, om hun også synes det er en god ide med organhøst historier, for at standse den iligale indvandring til USA.
Janus og de øvrige indlagte på fanzine.dk og beslægtede institutioner skal dog ikke glemmes, så her kommer:
HVORDAN MAN GØR SIG TIL GRIN I EN TRÅD!
Du kender det jo godt, ikke? Du og kammeraterne siddet og hygger jer og er ved at knække sammen af grin over kvikke bemærkninger som ”Har du fået noget på den dumme, gamle sjover?” og ”LOL”, da der pludselig dukker en person op med mere end 50 i IK. Velvidende, at enhver ytring fra dig vil blive mødt med stående ovationer og hysterisk latter af dine åndsfæller, går du straks i gang:
1. Hvis du ikke kan finde på andet (og det kan du ikke) så svar med en eller anden variant af ”det kan du selv være”. F. eks. ville et passende tåbeligt svar på ovenstående overskrift være noget i retning af ”Ja, det er du jo ekspert i!” Lad være med at lade dig gå på af, hvor utrolig lamt det lyder. Det får dig til at virke som en komplet idiot, og idioter er altid populære på en ikke-truende måde.
2. Påpeg endeløst modpartens selvovervurdering. Det er og forbliver den bedste og tydeligste metode til at skilte med de mindreværdsfølelser, du deler med vennerne. Endnu et point.
3. Diagnosticer en følelse af utilstrækkelighed hos modparten. Lad være med tage dig af, at det er det stik modsatte af, hvad du netop har påstået – hvis der var nogen, der var i stand til at gennemskue det, ville de slet ikke være på dit forum.
4. Udbyg 3 med påstande om modpartens fuldstændige ubetydelighed. Lad være med at lade dig afficere af kendsgerninger såsom vedkommendes intelligens, dannelse eller status som meningsdanner, eller din egen mangel på samme. Nu er du nemlig i din egen baggård, hvor den slags vurderinger ikke tæller.
5. Krydr dine indlæg med rigeligt med skældsord og påstande om modpartens alkoholisme, narkomani og mishandling af børn og dyr. Husk på, at du ikke behøver at have nogen egentlig indsigt i den pågældendes privatliv – noget sådant ville blot begrænse dig i din opfindsomhed. Fordelen ved denne taktik er, at den demonstrerer din desperation og totale mangel på evne til at give igen på modpartens niveau.
6. Og lad så bare være med at forsøge ikke at svare – du ved jo, at du lige så lidt kan nære dig som få blot et stød ind. Skriv: ”Du er bare en ynkelig taber, er du!” og spark til en stol.
God sommer og bedring
Erwin