Non Lon Don, Brølet og Mens vi endnu er her

11. januar, 2009

nonlondon brolet mensviendnu

Mens tingene har stået lidt stille her, er der kommet flere interessante titler på gaden, deriblandt et par ungdoms-science fiction-romaner og en forfatter, jeg ikke havde forventet at se på dansk.

Sidstnævnte er China Mieville med ungdomsromanen “Non Lon Don” (læs forresten også Stig W. Jørgensens indlæg om sammenfaldene mellem Non Lon Don og Erik Barfoeds “August går i glemmebogen”). “Non Lon Don” har bl.a. vundet en Locus Award for Young Adult Book og er faktisk den eneste Mieville-bog, jeg ikke har læst endnu (tror jeg), så den ser jeg meget frem til.

Emma Claytons “Brølet” (faktisk oversat af Stig W.) foregår i en fremtid, hvor alle dyr er gået amok og er begyndt at dræbe mennesker. Som et resultatet har vi naturligvis prompte udslettet dem alle.

Susan Beth Pfeffers “Mens vi endnu er her”  har jeg set sammenlignet med “I morgen da krigen brød ud” og “Sådan er det nu“. Månen bliver ramt af et meteor, og det får stor betydning for livet på jorden. Kombination af teenagere og verdens nær-undergang kan enten være dybt irriterende eller helt eminent som de førnævnte eller f.eks. “Pelly D’s dagbog“.

Tags: , , , ,

4 kommentarer til “ Non Lon Don, Brølet og Mens vi endnu er her ”

  1. Stig W. Jørgensen den 11. januar, 2009 kl. 23:44

    Jeg anede slet ikke at Mievilles bog udkom på dansk! (Erik Barfoed vidste det i øvrigt heller ikke – jeg har lige spurgt ham).

    Jeg har også været inde på Brølet i en diskussion i Ekkorummet, uden at jeg på det tidspunkt nævnte noget om min professionelle interesse i bogen:
    http://ekkorummet.sciencefiction.dk/#post10

  2. Janus den 12. januar, 2009 kl. 09:47

    Mieville var mildest talt også noget af en overraskelse for mig. Men en yderst positiv en af slagsen :)

    Jeg havde glemt, at du havde skrevet om Brølet (jeg opdagede faktisk, at den udkom på dansk, fordi den var afbilledet på dit julekort – og tak for det, forresten). Jeg hbåer på at få fat i den snart og ser meget frem til at læse den – regner med, at den er god…?

  3. Louise den 30. januar, 2010 kl. 21:19

    Hej Janus

    Jeg var ret vild med Mens vi endnu er her af S. Beth Pfeffer, og var også glad for to’eren, der foregår i New York. Den hedder the dead & the gone. Der skulle komme en tre’er her i 2010.

    Jeg er ved at være færdig med hele I morgen, da krigen brød ud-serien (7 bøger i alt), men har ikke fået omtalt serien endnu på Bogsider (kun på Bogsiders engelske alter ego Lou’s Pages ;)

    Har du fået læst Patrick Ness’ toer? Og Hunger Games?

  4. Janus den 31. januar, 2010 kl. 20:32

    Jeg har en aftale med mig selv om at læse de danske udgaver, når de findes, men det er altså ved at være noget tid siden, at den første af Pfeffers bøger kom på dansk, så måske skulle jeg bare få fat i toeren :)
    Jeg lavede forresten et interview med hende her.

    Dødsspillet (Hunger games) var jeg ikke helt vild med, men snupper nok fortsættelsen, hvis den udkommer på dansk.

    Jeg har bestilt toeren af Ness og lister mig til at se lidt frem til den, selv om du ikke var så vild med den ;)

    Zenia (konen) læste vist starten på “I morgen…”-serien og var ret vild med den. Jeg er bare så dårlig til længere serier, at jeg virkelig skal overvinde mig selv, før jeg går i gang.

Læg et svar