Modstand
Alternate history er åbenbart science fiction-genrens pæne undergenre her i Danmark – det lader i al fald til at være den, der bliver bragt i spil, når der skal skrives litterær sf. Vi har bl.a. fået Komplottet mod Amerika og Det jiddische politiforbund.
Nu har Gyldendal lige udgivet Owen Sheers “Modstand”, som Politiken anmelder ganske positivt her. Og den lyder interessant.
Forlagets omtale:
Wales 1944. Rusland er faldet, de allieredes landgang i Normandiet er slået fejl, og nu er tyske tropper gået i land på britisk jord. I løbet af en måned er det halve af England okkuperet af tyskerne.
¨ I en afsidesliggende walisisk landsby vågner kvinderne op og opdager, at deres ægtemænd er forsvundet ? pludseligt og uforklarligt. Kvinderne samles og danner fælles front for at overleve hverdagen. En tysk patrulje ankommer til den isolerede dal, og da en hård vinter sætter ind, tvinges de to fjendtlige lejre til at samarbejde.
Modstand er en smuk og tankevækkende roman om, hvad mennesker er i stand til under ekstreme vilkår.





