Kødets afveje

Den 28. april udkommer “Kødets afveje”, Anders L. Hobergs romandebut. Jeg har lige fået et anmeldereksemplar ind ad døren, og jeg synes umiddelbart, at der er en rigtig god vibe. Først og fremmest er der forsiden, som forfatteren selv har stået for – vi diskuterer den her i det lille hjem, men personligt er jeg ret vild med den.

Historien lyder umiddelbart af horror, men med undertoner af HPL-agtig sf/horror.

Der er kræfter på spil, der pønser på at ombringe verden, som vi kender den. Ondsindede, altødelæggende kræfter, der skjuler sig – lige under overfladen – lige under de tilforladelige hverdagshændelser – lige under forhuden…

Det må Nicolai Svaneborg sande, da han uforvarende bliver hvirvlet ind i et komplot af kosmiske dimensioner.

Nicolai ønsker grundliggende bare at være i fred. Han har ingen interesse i hverken det gode eller det onde. Han har end ikke rigtigt dannet sig en mening om dem. Men et tilsyneladende tilfældigt romantisk møde besegler hans skæbne. Før han ved af det, er han jaget vildt, på flugt fra en okkult underverden, der ikke vil helme, før han og den hemmelighed, han bærer på, er i deres magt.

Det bliver en kamp på liv og død. En kamp, der fører kidnapning, mord og kannibalisme med sig. En kamp, der i sidste ende kan afgøre Jordens skæbne!

Forfatteren lader ikke til at være meget til stede på nettet (hvilket virker mærkeligt nu om dage, men det er måske bare mig). Men forlaget har været så venlig at sende en omtale af ham:

 Anders Hoberg er født i 1975, og har, efter en start i Hornslet, boet det meste af sit liv i Århus.
Anders Hoberg har skrevet, fra han var, om ikke helt lille, så dog betydeligt mindre, og har sådan set aldrig været i tvivl om, at det var det, han ville. Efter endt skolegang skrev han således en kort vampyrfortælling. Da denne, til hans egen store overraskelse, ikke blev udgivet, reviderede han sine umiddelbare julegaveplaner, og brugte så adskillige år på en mere realismetung historie. Trods et tydeligt raskolnikoviansk tilsnit, og det efterfølgende mord på en sagesløs, faldt heller ikke denne dog i forlagenes smag.
Herefter tilbragte Anders Hoberg et par år ved litteraturhistorie på Aarhus Universitet (hvor han bl.a. forfattede uforståelige opgaver med titler som “Pronomernes kamp” og “Kulturens illusionsstrategier og sandhedens totalitære slagside,” samt en bacheloropgave om Batman), inden det lykkedes ham at droppe ud, før det blev for sent.
Når Anders Hoberg ikke prøver at finde på apokalyptiske scenarier eller sindrige konspirationsteorier, spiller han ubehjælpsomt elorgel (et antikvarisk Wizard 329) i  amatørbandet Dirtinajar, og arbejder på tiende år på en efterhånden temmelig omfattende registrering af alverdens fiktive væsner. Anders Hoberg påstår selv hårdnakket, at sidstnævnte er verdens største af sin slags, men har, når sandheden skal frem, ingen konkrete beviser for det.
For at finansiere dette unægteligt noget klichéfyldte bohemeliv (han bor sågar på et uopvarmet loftsværelse), arbejder Anders Hoberg modvilligt 11-12 timer om ugen (han har været så heldig at få foden indenfor døren i rengøringsbranchen!), og baserer ellers sin økonomi på rent håb og venners velvilje.
Bortset fra en kort historie (“Sneboldeffekten”) i Visir nr. 29 (Institutblad for Æstetiske Fag), er “Kødets afveje” hans første udgivelse.

Jeg ville gerne have læst bogen færdig til udgivelsesdagen, men må nok indse, at det bliver svært – lige i tiden læser jeg op til Fantasticon.

Forlagets side om bogen.

Tags: Anders L. Hoberg, horror