Himmelhotellerne
Brian P. Ørnbøl har tidligere leveret indhold til bl.a. “Under overfladen”, og jeg synes også, at jeg har set science fiction stikke hovedet frem i hans RSS-feed fra tid til anden, så der er god grund til at holde øje med ham.
Nu har han så netop sendt den fængende titel Himmelhotellerne på gaden, og den virker yderst tiltalende. Pressemeddelelsen siger:
Himmelhotellerne er på én gang groteske, humoristiske, følsomme og surrealistiske fortællinger fx om manden der bygger et bjerg i sin baghave, om ham der sælger alt hvad han ejer – inklusive sine lemmer, om hoteller der kommer svævende i nattens mørke eller om rejsen ud af byen som aldrig hører op.
Der har desuden været et interview i Jyske Vestkysten:
Er din pointe, at folk med fordel kunne bruge kræfterne på noget andet?
- Ja, jeg tror måske mere, vi skal kigge på os selv. Hvis der er noget at tro på, så er det menneskene, og det vi kan.
Ørnbøl blogger under titlen Storm Poetry.





