Det sker igen

14. november, 2011

detskerigenNikolaj Højberg startede med at udgive sin egen bog, men har siden udvidet forlaget Kandors virke. Der er tydelige ambitioner om at skabe en grobund for nye forfattere og bidrage til den opblomstring inden for novellen, der sker PT, blandt andet med fantasy-antologien “Bag Adonais spejl” (som jeg ellers var sikker på, at jeg havde anmeldt et sted). Af hans seneste udgivelse kan man se, at han også ønsker at deltage i samfundsdebatten.

I dag udkommer nemlig antologien “Det sker igen”. 11 science fiction noveller om:

Racisme, kontrolmentalitet, fremmedgørelse, ringeagt af medmenneskelighed. Alle har haft gode vækstvilkår det sidste årti. Hvilken verden går vi i møde, hvis denne vækst får lov at fortsætte? Hvilken verden skal vores efterkommere vokse op i? Det er svært at spå om fremtiden, men med denne antologi gør elleve danske forfattere forsøget og giver deres bud på, hvilken verden vi går i møde.

Hvis den da ikke allerede er her.

Klik over på forlagets hjemmeside for at se indholdet – der er masser af gode navne på indholdsfortegnelsen.

Tags: , ,

2 kommentarer til “ Det sker igen ”

  1. Jesper Rugård den 14. november, 2011 kl. 19:30

    Det er nu ikke nødvendigvis science fiction, det hele. Min er i hvert fald ikke (tror jeg nu nok). I indkaldelsen til antologien stod der weird (og horror), så vidt jeg husker.

    • Janus den 14. november, 2011 kl. 20:24

      Det har du da ret i. Min forglemmelse. Højberg har en god bred definition af fantasy/science fiction/horror.

Læg et svar