Alexanderband science fiction
Esben Skovgaard fra det altid underholdende Alexanderband står nu åbenbart også bag en ny science fiction-roman: Universets tungeste.
Med tanke på resten af hjemmesiden (for ikke at sige coveret til bogen, illustreret af Sune) er det nok ikke hård sf, man kan forvente, men nok en noget mere selvophøjet afart af genren.
Man kan lære – og høre – første kapitel her.
Hjemmesidens omtale af bogen:
Det seje rockband bestående af Arne, Torben, Bent og Erik nyder på tolvte år absolut nul succes. Men drømmen om det store gennembrud, stjernelivet og de lækre piger nægter at dø. Måske spiller drengene for det forkerte publikum… Måske er Jorden bare for lille!
“Det er mig en glæde at kunne præsentere universets absolut ti ledeste bands for jer, bands der har hærget mælkevejen, vodkavejen, kokainvejen og luddervejen og nu er kommet for at sprænge JERES trommehinder, her i aften, her og nu, på Saturn, universets rock-centrum, planeten hvor de hårde hænger ud, og de bløde hænger sig. Hvor alt andet end en overdosis er en underdosis, og hvor alt, alt for meget slet, slet ikke er nok!”





