fanzine.dk

“Veiled in a Sunlit Haze” er tidligere blevet omtalt her på siden – og nu er der lagt et interview med forfattere på Fantastiske forfattere:

I princippet kunne jeg lige så godt have iklædt min historie en anden genre, og som sagt kunne jeg godt ønske mig at abstrahere fra netop genre og form og hellere tale om indhold. Men samtidig, og måske en anelse paradoksalt, må jeg også forholde mig til den forunderlige og eventyrlige verden, som jeg nu engang ganske bevidst har valgt som rammer for min fortælling. Og jeg synes, at fantasy-genren er fantastisk på alle måder, fordi den forener netop det historiske aspekt, som beskrevet ovenfor med noget social realistisk og fantasifuldt. Fantasy-genren passede som hånd i handske med mit budskab om at turde bryde fri af fortidens lænker og leve sine drømme – på den storladne måde.

I forlængelse af et tidligere indlæg har jeg nu fået et mailinterview med Ea Philippa i hus – det er lagt på Fantastiske forfattere.

Rent praktisk har det selvfølgelig givet en masse besvær med at få det til at lykkes i praksis – det er første gang, at et dansk trykkeri laver en bog med indbygget MP3 afspiller, og det har givet nogle udfordringer, men det er fantastisk at have muligheden for at udtrykke mig på flere platforme, og det betyder meget for mig at kunne få musik og bog til at smelte sammen og dermed opnå en stærkere indlevelse i universet.

Jeg troede egentlig, at jeg allerede havde omtalt Vraggods her på bloggen, men et ekstra tjek, da lektørudtalelsen idag for over skærmen, afslørede, at den var forsvundet et sted i skyndingen.

Der er tale om ny, dansk fantasy, skrevet af debutanten Sven Damgaard Ørnstrup (der blogger på fantascifi.org) – og alene det faktum, at det er forlaget Hexameter, der står for udgivelsen, burde vække ens interesse; énmandsforlaget har tidligere udgivet Cryptonomicon på dansk.

Nu bør man ikke benytte lektørudtalelsen som en decideret anmeldelse (der er tale om et fagligt værktøj), men Vraggods får nu gode ord med på vejen:

Vraggods er ny, original og velskrevet dansk fantasy for ældre teenagere og voksne. Forhåbentlig kommer bind to i serien snart.

Noget, som udtalelsen dog også nævner, og som jeg er ret enig i, er, at forsiden ikke sælger bogen særligt godt.

Ørnstrup skriver selv mere om bogen her.

Jeg kan huske, da det var let at elske Tim Burtons film – med titler som Edward Scissorhands, Beetle Juice, Batman-filmene og til dels Mars Attacks. De havde overraskende historier, skæve (og interessante) figurer i både hoved- og biroller og et visuelt touch, der var som et frisk pust. De var og er titler, som jeg husker med glæde og sagtens kan se igen.

Men helt ærligt, det er gået ned ad bakke over de sidste mange titler. Jeg har stadig fornemmelsen af, at jeg burde glæde mig, når der er en ny Burton-film på plakaten, men igen og igen har jeg siddet tilbage med en tom fornemmelse i maven (og det er ikke bare, fordi popcorn ikke er den bedste aftenmad): Sweeney Todd, Abernes Planet, Sleepy Hollow og Charlie and the Chocolate Factory. Seneste har Burton så kastet sig over klassikeren “Alice i Eventyrland”, og resultatet får mig til at ihukomme et tweet fra den daglige informationsstrøm: I firmly believe that there is no such thing as Tim Burton – just a really specific After Effects filter. “Take it, and Burtonize it!”

Der er gode ting i “Alice in Wonderland” – han laver en ny vinkel på historien i stedet for bare at genfortælle den (hvilket jo er gjort en del gange før), og der er nogle gode figurer imellem, bl.a. Cheshire-katten (med stemme af Stephen Fry) og den Røde Dronning, spillet med meget stort hovede af Helena Bonham Carter. Og ja, der er scener, der får én til at grine, og sekvenser, der river én med. Men helheden…

Historien, som jo netop er frigjort af originalen til en vis grad, bliver ikke udnyttet – den ender som ren Disney-metervare, der kunne have været filmatiseret af hvem som helst. Burton har bidraget med noget visuelt, som der ikke længere er noget pust over, og som udstråler CGI hele vejen igennem, selv når det virker ganske unødvendigt. Det er uden tvivl pænt at kigge på, men personligt bliver jeg træt, når samtlige billeder har den samme glans.

“Alice in Wonderland” er i mine øjne endnu et skridt ned ad trappen for Tim Burton – charmerende ved første øjekast, men helt ærligt ikke noget, jeg vil bruge penge på at se igen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han måske igen skulle forsøge at lave en film med et begrænset budget – så han kunne blive presset lidt på kreativiteten igen i stedet for at instruere de samme skuespillere på de samme måder og fordybe sig i effekterne.

Det er interessant at se, hvordan udgivelsesmulighederne får folk til at forsøge sig endnu bredere med deres historier end før – nu forsøger nye, danske forfattere sig med det samme på engelsk. Seneste udgav Jonas Wilmann den dystopiske sf-roman The End, nu debuterer Jesper Frederik Gottlieb med fantasy-romanen “Veiled in a Sunlit Haze”.

Bogen har ifølge pressemeddelelsen været mere end 10 år undervejs og henter inspiration fra navne som Tolkien og Robert Jordan, hvilket må siges at være store navne at påkalde.

Fra Booklockers hjemmeside, hvor man også kan læse et uddrag af bogen:

Veiled in a Sunlit Haze is the story of Askillen, indoctrinated with ideas of racial supremacy and domination. He is forced to commit terrible crimes in service of his adoptive father’s megalomaniacal ambitions. Sent on a fateful mission, Askillen discovers he must undertake a difficult quest with the fate of his world hanging in the balance.

Askillen’s guide in his quest is an eccentric old man, Talis, who is both less than he seems, and more. Talis stands half in this world, half in another, and answers only to the highest authority of all.

In pursuing his quest, Askillen will discover a world of people and ideas beyond the manipulative teachings of his adoptive father. He will discover both a real family’s love that he never knew, and the meaning of loyalty not based on fear. Askillen must reject everything he has been taught to ultimately defeat Eliphas, the most powerful man this side of the Gods themselves.