I lyset af en kat
Niels Brunse: I lyset af en kat
Per Kofod, 2000
NB: Niels Brunse er en af gæsterne til årets Fantasticon.
Niels Brunse skulle angiveligt være en af de rigtig store danske oversættere – det skal jeg ikke kunne gøre mig klog på, men samtidig sætter han nogle gange pen til papir for at skrive sine egne romaner, og det er i min erfaring noget, der borger for kvalitet.
“I lyset af en kat” er fra 2000, og ligesom mine tidligere læsninger af Brunse (“Ramoth-Bezer” og “Havmanden”) viser den Brunses evne til med utrolig finfølelse at blande genrerne. Denne gang er det hovedsagelig en krimi, der er tale om, med et godt personportræt som det centrale og med fine anstrøg af fantastiske elementer ind over.
Nu er jeg ikke den store krimilæser, så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan Brunse overholder genrens “regler”. Men historien er godt fortalt, og gådens optrævling, der hovedsageligt foregår i første del af historien, er logisk og gennemført med rolig, overbevisende hånd. Det centrale punkt er komponisten Peter Vejland, som pludselig forsvinder. Han stiger om bord på katamaran-færgen på vej til Kalundborg, men da den når frem, står han bil tilbage, og han er forsvundet. Alt peger på, at han er faldet over bord, men journalisten Jesper Lund bliver interesseret i sagen. Han griber fat i selv de mindste tråde, at snart begynder hele historien at trævles op. Vejland boede sammen med sin gravide kone og hendes knivglade elsker – var det dem, der slog ham ihjel?
Herfra følger romanen Jesper efterforskning, og det er en velskrevet historie. Indimellem inviteres læseren indenfor i hovedet på journalistens kat, Sursa, der har sit helt eget syn på mennesker – og næsten som en eftertanke begynder han at se en gråklædt skikkelse, der synes at drage ham videre mod sagens afslutning.
Anden del af romanen går tilbage i tiden og fortæller Vejlands historie – i mine øjne ikke helt så medrivende som første del, men stadig et portræt, der formår at holde én fanget.
Ligesom de tidligere nævnte romaner er “I lyset af en kat” ikke noget særlig umiddelbar roman – handlingen går ikke over stok og sten, der er ingen jagtscener eller skuddueller. Og det er ikke en af de bøger, hvor jeg lige skal snuppe et par sider, når der er et par fri minutter – til gengæld er det en af dem, hvor jeg satte tid af til den. Historien om Peter Vejland skal i mine øjne helst læses i store bidder – den kræver noget af læseren, og man bør gøre sig selv den tjeneste at give den tid og koncentration, som det kræver. Det er det værd.
