fanzine.dk

Mette Finderup, forfatteren til bl.a. Dødsgudens løgne, har en voksende samling af interviews liggende på sin hjemmeside – af interesse for fantastik-fans er især Mikkel Birkegaard, Cecilie Eken, Merlin Mann, Dennis Gade Kofod og (min personlige favorit iblandt dem) Alex Uth:

Jeg mener, at man skal kunne lave billeder i andre folks hoveder, og at man skal have timing. Der er en eller anden udefinerbar gnist, en slags inspiration der springer, når folk bliver fanget af en historie, og jeg tror man skal have fornemmelsen for hvornår og hvordan gnisten springer.Der er et helt rigtigt og mange forkerte eller dårlige tidspunkter at fortælle en historie på, og jeg kan mærke det i kroppen. Jeg kan se, hvordan det spreder sig på min tilhørers ansigt, at der er et flow mellem os. Det er ligesom at vide, hvornår man kan krydse en stærkt befærdet vej. Der er et hul i bilstrømmen, ligesom der er det helt rigtige øjeblik og den helt rigtige måde at starte en given historie.

Det gør bl.a. Dennis Gade Kofod, lader det til – forfatteren til Brøndtjætten og Nexø Trawl anbringer Allan Moores eminente værk på toppen af sin ikke-eksisterende inspirator-liste, sammen med Svend Åge Madsen, Calvino og Burroughs.

Og hvis ikke Scifisiden havde været nede (men burde snart komme op igen), ville jeg linke til min anmeldelse af Brøndtjætten – nu vil jeg blot nøjes med at anbefale den. Og ligeså Watchmen/Vogterne.

Til gengæld er han ikke så glad for Charles Burns’ Black Hole, som jeg endnu ikke har læst (jeg venter på den danske udgave fra Fahrenheit)

TILFØJET:

Og så sidder jeg og læser en artikel i Weekendavisen om forfatternes økonomiske situation, som netop omtaler Gade Kofod og minder mig om, at han jo også har skrevet romanen Anskudte dyr, samt den ganske finurlige billedbog Frøken Knirk og den store hemmelighed, der også klart kan læses, selv om man ikke har børn (en del af den gennemslagskraft skyldes dog også Morten Grønnegaards illustrationer) . Og det var en lang sætning.