Som forudsagt…
… her kommer Cormac McCarthys “Vejen” nu på dansk. Den glæder jeg mig faktisk noget til at læse.
Forlagets omtale:
En far og hans tiårige søn vandrer alene gennem et udbrændt Amerika. Intet rører sig, bortset fra asken i vinden. Det er så koldt, at sten flækker, og når sneen falder, er den grå. Himlen er mørk. Deres mål er kysten, selv om de ikke aner, hvad som venter dem – om noget overhovedet. De har intet med sig, kun en pistol til at forsvare sig mod lovløse bander, det tøj de har på, en indkøbsvogn med dåsemad – og hinanden.
Vejen er en intens og gribende historie om en nådesløs rejse. Den fremmaner en fremtid uden håb, hvor en far og hans søn – de var deres egen hele verden – udholder mareridtet i kraft af deres kærlighed til hinanden.
Den giver mig lyst til at genlæse Whitley Striebers “Warday”.













