Bibliopaten og Arthur C. Clarke
Arthur C. Clarkes navn er skyllet igennem danske blogs og nyhedsmedier efter hans død – og med rette, for han har været betydningsfuld (og jeg kan da heller ikke lade være med at skæve hen til hans plads i reolen, for burde man ikke lige snuppe en enkelt roman eller novellesamling for old times sake). Jeg syntes lige, at jeg ville linke til Bibliopatens indlæg om hans møde med Clarke.
»Jeg er meget antireligiøs, vi har brug for videnskab, viden er alt. Jeg kan godt lide at citere Benjamin Jowett, (lærer på Oxford i det 19. århundrede, red.): »My name is Jowett. If there is knowledge, then I know it. I am the Master of this college. What I don’t know, isn’t knowledge«. Hvad videnskaben ikke ved, er ikke viden. Noget kan måske være sandt, men indtil det er bevist, er det ikke viden«.













