fanzine.dk

Avatar

et zine om science fiction, fantasy, horror og fandom

“Refleksioner” på FantastiskeForfattere

Skulle man ikke have opdaget det, fortæller Flemming Rasch om forlaget Ny Science Fictions tredje udgivelse ovre på Fantastiskeforfattere.dk:

Meget science fiction, og i særdeleshed mange science fiction-film, er slet ikke bevidste om, hvad science fiction er for en genre. Det kan der komme nogle ret tåbelige historier ud af, som dog kan være spændende og mere eller mindre frivilligt morsomme. Men ofte er de bare dårlige. Som mad, der er lavet af en kok, der ikke har nogen smagssans og bare stopper ting i gryden ud fra, hvad han gætter sig til hører til den ret, han vil lave. Man behøver ikke være ekspert i alle de teknologier og videnskaber, der indgår i ens historie, men man bør vide nok om dem til, at man kan overbevise sin læser om, at man er det.

Refleksioner

refleksionerSå er Flemming Raschs enmandsforlag Ny Science Fiction ude med en ny bog, forlyder det rundt omkring på Facebook og andre steder. Forlagets egen hjemmeside er ikke opdateret, men bogen skulle oprindelig være udkommet den 15. november, så der er grund til at tro, at den er god nok.

Ny Science Fiction har tidligere udgivet antologien “Cirkler” og Gwyneth Jones’ “Græsprinsessen & andre historier”, som begge er læseværdige bøger. Også denne gang er der tale om noveller, idet titlen “Refleksioner” rummer tekster af Lauge Rosendal, Sebastian Flamant, Brian P. Ørnbøl, Richard Ipsen, Flemming R.P. Rasch, H.H. Løyche, Jens Blendstrup, Stig W. Jørgensen, Helga Berg, Sabina Theo, Manfred Christiansen og (min personlige favorit) Christian Haun.

Dette burde være en god julegave, hvis man er til science fiction.

Fortsæt

Skal du videre?

Disse links er måske noget for dig

Fra Flickr

nielsharryharrison1Stephen-BaxtersvendaagemadsensvendognielsKlausAeMogensenZoranannemccaffreyharryharrisonNovum 85