fanzine.dk

Avatar

et zine om science fiction, fantasy, horror og fandom

Interview med Jesper Frederik Gottlieb

“Veiled in a Sunlit Haze” er tidligere blevet omtalt her på siden – og nu er der lagt et interview med forfattere på Fantastiske forfattere:

I princippet kunne jeg lige så godt have iklædt min historie en anden genre, og som sagt kunne jeg godt ønske mig at abstrahere fra netop genre og form og hellere tale om indhold. Men samtidig, og måske en anelse paradoksalt, må jeg også forholde mig til den forunderlige og eventyrlige verden, som jeg nu engang ganske bevidst har valgt som rammer for min fortælling. Og jeg synes, at fantasy-genren er fantastisk på alle måder, fordi den forener netop det historiske aspekt, som beskrevet ovenfor med noget social realistisk og fantasifuldt. Fantasy-genren passede som hånd i handske med mit budskab om at turde bryde fri af fortidens lænker og leve sine drømme – på den storladne måde.

Musik og fantasy

I forlængelse af et tidligere indlæg har jeg nu fået et mailinterview med Ea Philippa i hus – det er lagt på Fantastiske forfattere.

Rent praktisk har det selvfølgelig givet en masse besvær med at få det til at lykkes i praksis – det er første gang, at et dansk trykkeri laver en bog med indbygget MP3 afspiller, og det har givet nogle udfordringer, men det er fantastisk at have muligheden for at udtrykke mig på flere platforme, og det betyder meget for mig at kunne få musik og bog til at smelte sammen og dermed opnå en stærkere indlevelse i universet.

Interview med Steffen Nohr

Forleden anmeldte jeg Steffen Nohrs romandebut på Den elektriske kanin – Nu har jeg netop lagt et interview på Fantastiskeforfattere.dk, og det er et af de bedre.

Det 14. Punkt var mit første skønlitterære projekt. Jeg legede med tanken om at skabe en fortælling, som foregik i Marianergraven. Jeg er dybt fascineret af stedet og den enorme dybde og har ofte funderet over, hvilke hemmeligheder et sted som dette kunne gemme på. Så der var bestemt belæg for at lade en interessant handling foregå der, tænkte jeg. Men jeg manglede et plot. Helt tilfældigt, ved mere held end forstand, stødte jeg på en forholdsvis ukendt teori på nettet. Den appellerede til mig, og jo mere jeg researchede emnet, desto mere blev jeg sikker på, at dette var et brugbart plot i bogen. Teorien stammer fra halvfjerdserne og falder under kategorien ”pseudovidenskab”, men ikke desto mindre giver den alligevel en følelse af, at ”der-kunne-jo-være-noget-om-det”. Derudover er historien tilsat et strejf af science fiction. Men jeg forsøger at holde alle locations og gadgets så autentiske, som muligt. Det kræver naturligvis også en del research. Mit forarbejde til bogen varede omtrent 4½ måned

Veiled in a Sunlit Haze

Det er interessant at se, hvordan udgivelsesmulighederne får folk til at forsøge sig endnu bredere med deres historier end før – nu forsøger nye, danske forfattere sig med det samme på engelsk. Seneste udgav Jonas Wilmann den dystopiske sf-roman The End, nu debuterer Jesper Frederik Gottlieb med fantasy-romanen “Veiled in a Sunlit Haze”.

Bogen har ifølge pressemeddelelsen været mere end 10 år undervejs og henter inspiration fra navne som Tolkien og Robert Jordan, hvilket må siges at være store navne at påkalde.

Fra Booklockers hjemmeside, hvor man også kan læse et uddrag af bogen:

Veiled in a Sunlit Haze is the story of Askillen, indoctrinated with ideas of racial supremacy and domination. He is forced to commit terrible crimes in service of his adoptive father’s megalomaniacal ambitions. Sent on a fateful mission, Askillen discovers he must undertake a difficult quest with the fate of his world hanging in the balance.

Askillen’s guide in his quest is an eccentric old man, Talis, who is both less than he seems, and more. Talis stands half in this world, half in another, and answers only to the highest authority of all.

In pursuing his quest, Askillen will discover a world of people and ideas beyond the manipulative teachings of his adoptive father. He will discover both a real family’s love that he never knew, and the meaning of loyalty not based on fear. Askillen must reject everything he has been taught to ultimately defeat Eliphas, the most powerful man this side of the Gods themselves.

“Refleksioner” på FantastiskeForfattere

Skulle man ikke have opdaget det, fortæller Flemming Rasch om forlaget Ny Science Fictions tredje udgivelse ovre på Fantastiskeforfattere.dk:

Meget science fiction, og i særdeleshed mange science fiction-film, er slet ikke bevidste om, hvad science fiction er for en genre. Det kan der komme nogle ret tåbelige historier ud af, som dog kan være spændende og mere eller mindre frivilligt morsomme. Men ofte er de bare dårlige. Som mad, der er lavet af en kok, der ikke har nogen smagssans og bare stopper ting i gryden ud fra, hvad han gætter sig til hører til den ret, han vil lave. Man behøver ikke være ekspert i alle de teknologier og videnskaber, der indgår i ens historie, men man bør vide nok om dem til, at man kan overbevise sin læser om, at man er det.

Fortsæt Next page

Skal du videre?

Disse links er måske noget for dig

Fra Flickr

nielsharryharrison1Stephen-BaxtersvendaagemadsensvendognielsKlausAeMogensenZoranannemccaffreyharryharrisonNovum 85