fanzine.dk

For nylig var jeg halvvejs/kvart inde over en diskussion om begrebet femi-fantasy – vist nok i forbindelse med, at Steffen Larsen brugte udtrykket i en anmeldelse. “Halvvejs/kvart” dækker over, at jeg egentlig ikke selv deltog i diskussionen, men fik den refereret hen over bordet af Zenia, som fulgte den på Facebook.

Som jeg husker det, virkede det, som om folk tog for givet, at udtrykket blev ment/opfattet negativt – at det også var en anslag på bogens lødighed. Hvilket egentlig synes at være en ret gængs opfattelse, så snart en genre opfattes som rettet mod en specifik målgruppe af mennesker – science fiction er til nørder, børnebøger er til børn, femikrimier er til kvinder, og så videre og så videre.

Men hvorfor? Er det, fordi vi har et billede af en forfatter, der skriver til en målgruppe, som en, der sætter formatet over kunsten – mange ting påvirker, hvordan en bog kommer til at se ud; er det værre, fordi den tiltænkte læser spiller med i den proces? Er det mon ikke snarere, alene fordi vi ikke selv er en del af den målgruppe? Jeg læser megen science fiction, ergo ser jeg ikke noget problem i de forventninger, der stilles til læseren der, selv om jeg kender folk, som er ude af stand til at læse genren (bortset fra de gange, når noget smutter med i slipstrømmen, og jeg kan udføre min lille sejrsdans, når de begejstrede beretter om den eminente bog, de har læst).

Men det, jeg egentlig ville frem til, var spørgsmålet, hvad der egent er femi-fantasy. Selv må jeg indrømme, at jeg bruger begrebet lidt løst efter en flimrende fornemmelse af, at femi-fantasy er det, jeg peger på, når jeg siger femi-fantasy; som regel kvindelige forfattere, gerne med kvindelige hovedpersoner (piger) og gerne med et fokus, der gør, at de tiltænkte læsere nok er piger selv. Jeg har læst mange af disse selv, både som knægt og voksen, også med stort udbytte: Anne McCaffrey, Tamora Pierce og flere (ligesom jeg selvfølgelig har læst nogle, der overhovedet ikke ramte mig).

Et interessant kendetegn for genren (hvis man kan kalde det for en genre) fandt jeg i en kommentar af Benni Bødker til dette indlæg:

Jeg plejer at kalde det femi-fantasy, når jeg holder foredrag om fx Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl. Der er sjovt nok i Danmark en del kvinder, der skriver fantsy om piger, der kun movdilligt påtager sig rollen som den udvalgte (i modsætning til gammeldags heroisk fantsy om mænd, der hellere end gerne leger helte).

Hvad opfatter andre folk som femi-fantasy?

Jeg er langt om længe begyndt så småt at lytte til podcasts (simpelthen fordi jeg har opdaget, at gåturen mellem arbejde og banegård egner sig til det, da jeg ikke har behov for at gøre et eller andet med øjne eller hænder imens… udover naturligvis at undgå andre fodgængere). Jeg har lagt hårdt ud med Overtime af Charles Stross (supergod Bob Howard-historie, omend Stross, der selv læser op, måske mangler lidt i sin styring af stemmen), Little Worker af Paul di Filippo (god historie og rigtigt godt læst op) og Infestation af Garth Nix (ganske underholdende og godt læst).

De næste par historier på listen er titler af Cory Doctorow, James Patrick Kelly, Nancy Kress og Robert J. Sawyer. Altsammen på engelsk – men er der danske podcasts, som man bør lytte til, hvis man interesserer sig for fantastisk litteratur? Forslag modtages med kyshånd.

Ondskabens Flydende Vatikan er naturligvis interessant, men de mere snakkende podcasts vil jeg nu hellere høre ved computeren. Hørespillet (eller hvad sådan noget hedder) Reservatet har jeg også downloadet og første afsnit lovede ganske godt. Men findes der danske forfattere, som læser op af deres værker eller noget lignende?

Jeg har lige anmeldt første bind af Scott Pilgrim ovre på Kaninen, hvorpå det slår mig, at forlaget jo faktisk har været så fremsynet at lægge bogen på nettet – og det er en chance, som man ikke bør lade sig forbigå. Klik ind på Aben Maler og kom i gang. Det er pissefedt, for nu at sige det mildt.

Jeg er ganske overbevist om, at denne film ville have taget sig anderledes ud, hvis den havde omhandlet Enterprise som drevet af James T. Kirk. Men mindre kan også gøre det.

Om en uge drager konen og jeg en smuttur til København for at tilbringe nogle timer på Bogforum. Ud over den fornøjelse, som det plejer at være, så har jeg i år fået en ekstra bonus, idet forlaget Klim har givet mig mulighed for at sidde ned sammen med Steven Hall (Råchokteksterne) og stille nogle spørgsmål. Hvilket jeg ser frem til med en blanding af fryd og rædsel.

Jeg er i gang med at forberede interviewet – bl.a. med den glæde at genlæse Råchokteksterne – men ville lige fremlægge her, om nogen blandt de medlæsende har læst den og evt. har nogle gode ideer til intelligente spørgsmål.