
Så er hjemmesiden for Fantasticon 2010 i luften, datoen er 18.-19. september, og der er sat navn på årets æresgæst: science fiction og fantasy-forfatteren Catherine Asaro.
Personligt er jeg endnu en gang i den (vidunderlige) situation, at det er tale om et for mig fuldstændigt ukendt navn – og med arrangørernes hidtidige evne til at ramme plet er det et forfatterskab, jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med. Jeg ser frem til at se flere navn på siden.

Skulle man ikke allerede have opdaget det, så er der Fantasticon den 29. og 30. august. Det foreløbige program har været oppe et stykke tid, og det byder på masser af lækre sager.
Selvfølgelig er der de to æresgæster, Charles Stross og Gwyneth Jones (og for mit vedkommende har Fantasticon allerede betalt sig ved at lede mig til Divine Endurance). Men der er masser af andre punkter på programmet, som det bliver svært at finde nok tid til: Michael Kamp, Mathias Clasen, Mette Finderup, Peter Snejbjerg, Lars Konzack og så videre og så videre.
Det er Flemming Rasch, der står bag con’en endnu en gang, så den gode atmosfære er så godt som sikker.
På onsdag den 14. maj er der medlemsmøde (hvilket er lidt misvisende, for der er adgang for alle) i Science Fiction Cirklen med temaet “Tendenser i undergrunden” – det er en paneldiskussion om de nye navne inden for science fiction-genren, med Knud Larn, Flemming Rasch og Carl-Eddy Skovgaard på panelen, men sikkert også med input fra publikum.
Det er desværre lidt langt at rejse for mig, men interesserede kan gratis møde op i Valby Kulturhus. Læs mere på hjemmesiden.
Husk det nu: det på på søndag, at der er Dancon.
Selv regner jeg med at ankomme omkring kl. 11, så hvis der nogen, som er med på en øl, før det går løs kl. 12…
En af de blogs, jeg er begyndt at følge det sidste stykke tid, er Bjarke Sølverbæks når mūsen ta’r en slapper – og som han siger, er det altså et halvt år siden, at Eurocon 2007 løb af stabelen, men når han kan dele sine oplevelser, kan jeg også linke til det – Eurocon 2007 set gennemt forfatterbriller, en gennemgang af festivalen med fokus på de elementer, der havde interesse for forfattere.