Verden i verden

Jeg har tidligere nævnt Jakob Vedelsbys bog her på bloggen og fik straks derefter fat i den. Fordelen ved nyt job er ½ time i tog hver vej – hvilket betyder 1 time om dagen dedikeret til at læse, uden dårlig samvittighed over diverse andre pligter. Og “Verden i verden” var en fornøjelse at læse, om end den måske ville have bedre af et mere roligt miljø.

Anmeldelse fra Scifisiden:

“Verden i verden” er Jakob Vedelsbys tredje roman. “Himlen må vente” og “Du og jeg” lader til at være realisme med et anstrøg af drømme ind over – denne er altså den første, hvor han begiver sig ud i science fiction-genren. Det drømmeagtige har han dog ikke givet slip på, idet stemningen går igen i flere scener her.

Romanen er et samspil mellem tre historier: HAVET, hvor forskeren David Kahn befinder sig på en isbryder, der er ude for at finde indgangen til den hule jord; RUMMET, hvor astronauten John er den eneste passager på et rumskib, der bevæger sig mod Proxima Centauri for at se, om der er spor efter liv; og BYEN, hvor den unge kvinde Freja kommer til Paris, efter hendes mor, en kendt studievært, er forsvundet, og finder spor af en stor sammensværgelse.

De tre historier fortælles hver for sig – hvilket jeg egentlig godt kan lide; Vedelsby har ikke forsøgt at gøre bogen unødig kompliceret ved at væve de forskellige stemmer ind mellem hinanden. I stedet slipper han ganske godt fra at binde dem stadig stærkere sammen – til at starte med er båndene mellem dem ganske svage, men efterhånden bliver de mere og mere håndfaste. Forbindelserne udkrystalliserer sig langsomt i bisætninger, små hentydninger og personernes smerter, indtil bogen hænger sammen som et litterært spindelvæv. Den skarpe opdeling mellem historierne kan virke lidt akavet til at begynde med, men det lykkes forfatteren med stor snilde at fortælle historier på tværs af disse grænser.

Bedst er i mine øjne faktisk første del, den anakronistiske fortælling om den hule jord – Vedelsby rammer en god balance mellem interessante personer og et mysterium, der fascinerer; anden del går lidt i står (det er en mand alene i et rumskib, så det er nok svært helt at undgå); men tredje del samler let trådene op og fanger læseren. Fælles for dem alle tre er rejsen, bevægelsen frem mod noget andet – om så nogen af personerne når frem er en helt anden sag. Nogen stor forløsning bliver det ikke til, men en slutning, der nok burde efterlade plads til, at historien kan vokse videre.

“Verden i verden” er en fin lille roman. Det er ikke her, man skal gå til, hvis man ønsker at læse et godt actioneventyr med dinosaurjagt i den hule jord. Men ønsker man at lade sig føre med og drømme sig lidt hen, er det helt klart en bog, man skal have fat i. Det er ikke sf af typen, hvor et rumskib er et rumskib, men en fornemt fortalt historie med en kraftigt anstrøg af de fantastiske.

Tags: den hule jord, Jakob Vedelsby, science fiction