Peter Adolphsen: Machine
Jeg er ved at forberede weekendens foredrag (NB! det foreløbige program til Eurocon er nu online) om nyere dansk science fiction og forsøger få læst lidt op på det, jeg ikke har nået tidligere. I den forbindelse snuppede jeg Peter Adolphsen 70-siders roman “Machine”, hvilket viste sig at blive en overvældende positiv overraskelse.
Historien starter ved Big Bang og følger et lille kvantum stof frem til vore dage på en snørklet vej gennem små historier. Jeg håber at få skrevet en anmeldelse senere, men indtil videre blot: læs den!





