Lige under overfladen – ny dansk science fiction

Jeg tror ikke, at Carl-Eddy Skovgaard sover – helt ærligt. Han var med til at stå for Eurocon 2007, samtidig med at han styrede en imponerende samling udgivelser fra SFC. Deriblandt “Lige under overfladen”, som han selv har redigeret.

Jeg er lige blevet færdig med den og er ikke blot imponeret over ham, men også over kvaliten af novellerne i antologien.

Også lagt på Scifisiden:

Lige under overfladen
For noget tiden siden udsendte forlaget Ny Science Fiction antologien “Cirkler“, og nu har Science Fiction Cirklen sendt “Lige under overfladen” på gaden – hele to originale danske sf-antologier på under et år er ret godt klaret, især i og med de er ret forskellige og begge opretholder en ganske høj standard.

Som helhed er “Lige under overfladen” nok mere almindelig sf, end “Cirkler” var – der er en større forkærlighed for den amerikanske type sf og mindre eksperimenteren. Der er ofte en svær vej at tage, fordi det er svært at gengive med dansk perspektiv, men det store hele lykkes det faktisk rigtig godt.

Antologien startede med et udvalg på 50 noveller, som er blevet skåret ned til 14 stykker, og Carl-Eddy Skovgaard, der har stået for arbejdet, udtrykker i forordet ønske om, at dette bliver en tilbagevendende begivenhed; at danske sf-forfattere har en censureret udgivelse at sigte efter. Jeg krydser fingre for, at det går, for samlingen emmer af potentiale. Selvfølgelig er der navne, som man måtte forvente (som HH Løyche og Stig W. Jørgensen), men også let beskrevne navne og for mig helt ubekendte skribenter. Hvis man kan opretholde den blanding (og ikke blot Tordenskjolds soldater) og samtidig holde niveauet, ville det være helt perfekt.

Et par af de største positive overraskelser i denne antologi kommer for mit vedkommende fra Manfred Christiansen (“SkyCity”) og Sara Tanderup (“På grund af solen”), men Richard Ipsen (“Den hvide bjørn”) beviser som sædvanlig, hvor teknisk forfinet han kan skrive, og HH Løyche (“Liv”) leverer en historie, som indledningsvis irriterede mig, men så overbeviste mig fuldstændig, og Stig W. Jørgensen (“Afskedsscene”) leverer en fin præstation, og… og… og…

Det er næsten lutter gode sager. Et par enkelte noveller falder i den klassiske fælde med at lade hovedpersonerne fortælle hinanden ting, som de godt ved, for læserens skyld, men det er i det små og kan let overses. I det hele taget er det en bog, man skal have fat i, hvis man godt kan lide god, gedigen science fiction – at det så alt sammen er skrevet af danskere gør det blot endnu bedre. Hvis det bliver første udgivelse i en serie, er det helt perfekt.

Tags: antologier, Carl-Eddy Skovgaard, science fiction