Forbudt Planet
Det er to film, der står bag de mest uhyggelige oplevelser i min barndom. Den første handlede om en besat tennisbane og den anden indeholdte heroiske astronauter i drabelig krig mod forfærdelige og uhyggelige stenmonstre. Det lader til at være en del folk der har set de to film. Måske har det ligefrem været en generationsting, i hvert fald har mange mennesker nikket genkendende, når jeg har nævnt dem. Desværre er det ikke muligt at skaffe nogle af dem. Tennisbanen var en del af serie af tv-gysere og som sådan ikke lige kandidat til at udkomme på dvd. Farlig Planet eller The Killings at Outpost Zeta er bare for dårlig.
Men jeg kan stadig huske, hvor rædselsslagen jeg var. Billederne af den heroiske sorte astronaut med moderigtig afrofrisure og 80′er overskæg, der hives skrigende baglæns ned i en ventilations skakt; stenmonstrenes æg der lå og pulserede skæbnesvangert; det fabelagtige laserhegn – alle scener der har ætset sig fast på hornhinden.
Jeg har fundet et sammendrag af filmen på youtube. Desværre uden original lyd, men nok til at give indtryk af filmen. Og nej, stor filmkunst kan man ikke rigtigt kalde det, men det er meget interessant at gense ens barndoms dæmoner.
Casper Vang har lavet en anmeldelse af Forbudt Planet på uncut.dk. Janus har skrevet om Tennisbanen her.
Uhm. Jeg troede “Forbudt planet” var “Forbidden planet”?
Forbidden Planet hed vist “Kampen på dødskloden”
Hov, øh læs Farlig Planet i stedet for. Den danske oversættelse af The Killings at Outpost Zeta er Farlig Planet.
Jeg ved ikke lige hvad der gik galt der… Anyway, move along – these are not the droids you are looking for.
Under alle omstændigheder, så selv om Farlig Planet er en pænt ringe oversættelse, bør vi nok være glade for at ord som Dirch, Halløj eller Rumvæsnet ikke har været inde over den danske titel.
Skægt – ingen af de to film har jeg nogen erindring om, men jeg tilhører nok også et andet generationssegment. Hvor gamle var I da de printede sig ind i jeres bløde barnesind?
Alt efter hvornår på året de er blevet sendt, har jeg været henholdsvis 6 og 9.
Underligt at være så gammel at man ingen uhyggelige film-erindringer har fra så tidlig en alder. Som 6 årig vil jeg tro at oplæsning af Mio min Mio og fortællingen om Abehånden sådan nogenlunde var lige uhyggelige. Som 9 årig tror jeg Belfigore rykker ind på scenen. Men jeg så den aldrig selv, for vi havde ikke TV: Det gjorde den nu ikke mindre uhyggelig – næsten tværtom.
Excorcisten og Dødens Gab – store oplevelser…
Det blev først som teenager at jeg fik rigtige mindeværdige grumme filmoplevelser