Dødsgudens løgne

En anmeldelse fra Fortællingen.dk

Shilla er en ung pige, der har været alene, siden hendes mor døde, og hendes far forsvandt under krigen. Hun bor stadig i deres hus, til tider sammen med vennen Niro. Sammen overlever de to – eller særligt Shilla, for Niro er ikke meget værd, og hun passer på ham – ved at stjæle. Og en dag går det galt.

Shilla lever i en rimeligt typisk fantasy-verden – miljøet er middelalderligt og stemningen svagt trykket. Men snart viser det sig, at den hviler på en fundament, der er noget mere skummelt end normalt. I Shillas verden regerer dødspræsterne – det er deres opgave at føre folks sjæle til Dødsriget. Sker det ikke, ender folk i den evige dødssøvn eller vender tilbage som spøgelser, hvis eneste ønske er at fortære de levende. Det er sådan en hævngerrig ånd, Shilla støder på en sen nat, og det er med nød og næppe, at hun overlever, blot for at havne i en endnu værre situation; et ubevogtet hus er for stor en fristelse, men viser sig at tilhøre en dødspræst. Og stjæler man fra en af dem, er straffen hård: ingen vej til Dødsriget, hvor Shilla drømmer om at genfinde sin moder.

Dødspræsten, Mester Gilius, har dog andre planer for Shilla – en tyv har stjålet en genstand kendt som spinellen fra ham, og han vil have den tilbage. Eneste problem: tyven er i Dødsriget.

Det bliver starten på et grumt eventyr. Shilla sendes til den anden side, hvor intet er, som hun forventede, og i det fremmede land er det svært at vide, hvem man skal stole på, selv når der er tale om ens familie. Og tiden er knap, for tilværelsen som levende i de dødes rige, er ikke holdbar. Og snart jages Shilla fra mange sider.

Mette Finderup har ikke tidligere skrevet fantasy (i al fald ikke i udgivet form), men har en lang fortid som rollespiller bag sig. Det viser sig især ved, at hun har en udbygget verden at lade historien udspille sig i – der er tænkt på, hvordan Dødsrigets eksistens påvirker den hverdag, som personerne bevæger sig i, hvilken position dødspræsterne har og så videre. Med andre ord virker det ikke, som om baggrunden bliver fyldt ud hen ad vejen og blot skal passe til historien, et beundringsværdigt træk. Man får fornemmelsen af, at præsterne virkelig er med til at opretholde en balance i verden, at de måske er lidt for magtfulde, men samtidig også uundværlige. For sultne spøgelser er ikke noget, man ønsker at have vrimlende i gaderne. Det er en tanke med masse af gods, men bliver desværre ikke udnyttet helt nok, synes jeg.

En stor del af historien foregår i Dødsriget, og her er det en mere gængs historie, der bliver fortalt – vor heltinde er på en fremmed sted og skal bruge alle sine instinkter og tricks på at overleve. Heldigvis skriver Finderup spændende og forstår at smide problemer og farer i vejen for hovedpersonen, så der er ingen tvivl om, at det er en god omgang spændende fantasy, som vil tiltale de faste læsere af genren. Men personligt synes jeg, at truslen forsvandt, da Shilla ankom til Dødsriget, for vi bliver på intet tidspunkt klar over, hvad der sker, hvis hun dør. Får hun lov at blive hos sin familie? Kan hun overhovedet dø?

Hen imod slutningen bliver der involveret guder, og så stiger indsatsen naturligvis, og der skimtes et større plot med afgjort potentiale – en historie, som angiveligt bliver fortalt i fortsættelsen “Støvets land”, som står til at udkomme i 2008.

Tags: fantasy, Mette Finderup