Cory Doctorow: Overclocked
Cory Doctorow: Overclocked : stories of the future present
Thunder’s Mouth Press, 2007
Cory Doctorow er forfatter, blogger, aktivist og forkæmper for ny ophavsretslovgivning. Han er en af grundlæggerne bag BoingBoing, nok en af de mest læste (og underholdende) weblogs, og de fleste af hans udgivelser bliver også lagt på nettet under forskellige Creative Commons licenser – novellerne i “Overclocked: stories of the future present” kan findes på craphound.com/overclocked, hvor man også kan findes dem i diverse fan-oversættelser, som podcasts, remixed til musik og så videre. Det er muligvis en underlig forretningsmodel, men det virker – ved et nyligt besøg i SF-Bokhandeln i Malmø faldt jeg over bogen og tøvede ikke med at købe den, efter jeg havde læst et par af Doctorows noveller på nettet. Historierne kan sagtens stå for sig selv, men jeg har nu en forkærlighed for at have en bog i hånden.
Og den er det helt klart værd.
“Overclocked” præsenterer 6 noveller – “Printcrime” (om en verden, hvor 3D-printer-teknologien er brudt igennem) er 4 sider lang, men resten ligger på omkring de 50 sider og derover. Og der var ikke én af dem, som jeg havde lyst til at springe over. Doctorow har muligvis en tendens til at have et meget tydeligt budskab (gerne om folks mis/brug af information og teknologi), men han pakker det samtidig ind i en god historie og en sprudlende fortælleevne.
“When Sysadmins Ruled the Earth” fortæller om tiden efter verdens (næsten-)undergang, og hvordan internettets utrættelige riddere forsøger at opretholde en global infrastruktur og starte en ny verden. Doctorow udstiller sine helte på godt og ondt – de er ikke på den hvide hest med en rustning, men i nørdede t-shirts med mobiltelefoner og dårlig hygiejne.
“Anda’s Game” er første forsøg på at spille op mod en klassisk sf-titel (i dette tilfælde “Ender’s Game” af Orson Scott Card) – i irritation over Ray Bradburys hysteri over, at Michael Moore brugte titlen “Fahrenheit 9/11″. Og den er det tydeligste eksempel på novellesamlingens undertitel: Stories of the future present, med sin blanding af guldgravere i en World of Warcraft-lignende spilleverden og realpolitik. Med en ung pige som hovedperson er der også tale om en effektiv historie om at blive voksen.
“I, Robot” bruger naturligvis Asimovs verden som sit startpunkt, men flytter sig langt derfra. For i Doctorows verden er det ikke af det gode, hvis ét firma styrer al produktion af noget som f.eks. robotter – det fører i sin yderste konsekvens til diktatur, og den slags fører til modstand. Som forfatteren siger i forordet, er det Asimov tilsat en god portion “1984″. Nogle af de samme tanker om kunstig intelligens går igen i “I, Rowboat”, hvor hovedperson er en upliftet (intelligent) robåd, der er tilhænger af religionen Asimovism – her starter handlingen, da Robbie, som robåden hedder, møder et nyligt selvbevidst koralrev. Og historien ender ikke, før vi farter omkring i rummet – et eksempel på, at Doctorow kan føre en historie vidt, uden det virker akavet.
Sidste novelle, “After the Siege”, er nok også den stærkeste – igen en historie om forsøg på at kontrollere teknologi, fortalt under belejringen af en tidligere højteknologisk storby og nok det eneste tidspunkt, hvor Doctorow bliver decideret dyster.
“Overclocked” er kort sagt en samling perler – en af de bøger, det er svært at lægge fra sig.
Ah, så du læser altså også engelsk science fiction
Jeg har også mest bidt mærke i Cory Doctorows kamp for Creative Commons licensen, som jeg bestemt synes er en glimrende licens til tekst, musik eller anden kreativitet, men synes dog ikke den bør erstatte eksisterende copyrightlov. Det bør i sidste være op til kunstnerne at bestemme hvad de vil frigive deres værker under, og så er det godt at CC licensen er der og den har et solidt juridisk grundlag.
Scott Sigler, som jeg har omtalt en del på min blog, gør sig jo også i den form for publicering, og han har skam også fået tre af sine romaner udgivet efter de var sendt ud gratis som podcast. En forfatter som James Patrick-Kelly har gjort det den anden vej rundt, ved at genudgive blandt andet hans prisbelønnede novella “Burn” som podcast.
Har selv læst “When Sysadmins Ruled the Earth” og “I, Robot” af Doctorow, og de fungerer begge som solide noveller. Men fungerer han også i romanformen?
Jeg læser faktisk helst engelsk science fiction
. Jeg er bare blevet så optaget af at forsøge at følge med i de danske udgivelser, at jeg ikke får læst noget af det i lange tider – og når jeg så endelig gør, er det ikke altid, jeg får det anmeldt.
Jeg har faktisk langt om længe fået taget mig sammen til at downloade nogle podcast. Til at starte med Doctorows, men Sigler skal jeg nok have kigget på, når jeg har vænnet mig til formen; og Patrick-Kelly havde jeg da helt glemt, så tak for det.
Jeg var faktisk ved at købe en af Doctorows romaner ved samme lejlighed (SF-Boghandeln er afgjort et sted, jeg skal tilbage til), men valget faldt i stedet på Charles Stross’ “Accelerando” (også udgivet under en CC Licens). Jeg har læst 3 af Stross’ romaner før, og de er fede. Og M. John Harrisons “Light” kom også med i købet. Og så er vi tilbage ved den gamle diskussion om flere timer i døgnet
Skulle Doctorow forresten ikke være æresgæst på en eller anden con her i Norden?