Homoerotiske Hobitter
På nettet har der gennem længere tid optrådt et Lord of the Rings meme, om to hobitters forbudte kærlighed, ansporet af de mange, mange billeder af omfavnende hobitter.
Også KVINFO har opdaget den lille detalje ved filmen, og det er der blevet en artikel ud af.
Et par højdepunkter:
FORUM/2.7.2004 Kongen vender tilbage , den sidste film i rækken af Peter Jacksons filmatiseringer af J. R. R. Tolkiens trilogi, er først og fremmest en film om intime forhold mellem mænd. Filmen er spækket med ømme scener mellem mænd, der enten tager tårevædet afsked med hinanden eller favner hinanden i saligt gensyn. Dette er én lang fortælling om den rigtigste af alle kærligheder: den mellem mænd. Her er det heteroseksuelle forhold kun noget mænd begiver sig ind i af pligt, så slægter kan følge slægters gang.
Men Arwen er netop døende på grund af sit heteroseksuelle valg, hun fravælger nemlig en tilværelse som evig elver til fordel for mand og børn. Der er ingen vej tilbage for Arwen, da hun i et drømmeglimt først har set sin lille søn på armen af en lettere affældig, gråhåret og dødsmærket Aragorn. At Aragron skildres i den grad grånet i drømmeglimtet understreger det faktum, at det koster udødeligheden i dette univers at vælge livet med kone og børn.
Skulle man læse artiklen, hvilket man bestemt bør, skal man ikke snyde sig selv for Thomas T. Jensen fra Silkeborgs kommentarer. Han er skarp, bidende og sjov.
Kongen vender tilbage – et homoerotisk epos
I øvrigt, synes jeg at det er lidt nemt at sparke til Ringenes Herre og kaste homoerotiske verber efter den. Det kunne snildt virke som lidt pegen fingre af nørderne, og den slags bryder vi os jo ikke meget om her på Fanzine. Så derfor vil jeg tage bolden op, og kaste den efter et sjovere og helt klart meget mere homoerotisk værk, nemlig Top Gun. Se fluks volleyball scenen og lur mig, om ikke det er en film der emmer af forbudt kærlighed mellem mænd.
Det er lidt ærgerligt når mænd kun har så få muligheder for at vise hinanden venskab. Al kramning i dag mellem mænd foregår med disse “det er altså ikke fordi jeg er bøsse”- klap på ryggen.
Den romantiske/viktorianske tradition bogen er skrevet i, har en mere sanselig og fysisk tilgang til venskab.
Og ja, Ringenes Herre savner Rigtige Kvinder. Eowyn er det nærmeste bud på noget der ikke kun virker som et drømmesyn fra den kvindeløse skyttegrav, men man har læst mange sider før hun dukker op.
Men det er ikke heller ikke derfor jeg med mellemrum læser den igen. Det samme som gør den så svær og tung, gør den også fantastisk – når hver sten og hvert blad bliver beskrevet, er det som at være der selv, mens man læser.
Som barn var det afsnittet med Sam og Frodo der kæmper sig gennem Mordor der rørte mig mest. Og filmatiseringens “But I can carry you,” er bedre end friske løg til få mig til at stortude – hver gang.
Enig med Høyrup. Det er meget nemt at smide bøssekluden efter mænds venskaber.
Sjovt nok har jeg aldrig savnet kvinder i Tolkiens romaner. De var min barndom og ungdoms klangbund. De var værnet mod de rædselsfulde 70´er børne- og ungdomsbøger som vi blev tvangsfodret med.
For mig var personerne kønsløse og jeg kunne selv fuldstændigt identificere mig på kryds og tværs med mange af personerne. Kun Arven var et fremmedelement i det eventyr som jeg var en del af når jeg læste den dengang.
Først som voksen og forhåbentlig mere reflekterende, kan jeg irriteres af det meget viktorianske kærligheds- og kvindesyn, som udelukker kvinder fra historien. Men på den anden side, det er ikke en bog om kærlighed men om venskab og jeg kan jo bare lade som om en af hobitterne er en pige hvis jeg vil insistere på poltisk korrekthed – men det vil jeg ikke, for så vil jeg jo også havde et problem når jeg svælger i alle de engelske filmatiseringer af Austen